Privatøkonomi

Nye beregninger: Så mange danskere er ramt af negative renter

Ca. 16 pct. af landets voksne befolkning betaler negative renter, mens ca. 84 pct. ikke er ramt, viser analyse fra finanssektorens brancheorganisation.

Foto: Lærke Posselt

De negative renter i landets banker har spredt sig som ringe i vandet, siden de i sensommeren 2019 så dagens lys for første gang.

Nu har bankernes brancheorganisation Finans Danmark forsøgt at sætte tal på, hvor mange danskere der er ramt af de negative renter.

»Vores opgørelse viser, at det faktisk stadig er ret få danskere, der i dag bliver berørt af negative renter,« siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

Negative renter
  • I juli 2012 indførte Nationalbanken for første gang nogensinde negative renter for indskudsbeviser.
  • Det skete, efter at Den Europæiske Centralbank havde banket renten ned i et forsøg på at få gang i den økonomiske vækst efter finanskrisen.
  • De negative renter betød, at danske banker pludselig skulle betale 0,20 pct. i rente for at have penge stående i Nationalbanken.
  • Siden har Nationalbanken flere gange drejet på renteknappen, og i 2016 fik det de første banker til at pålægge erhvervslivet negative renter.
  • Til gengæld var private længe friholdt for negative renter af indskud i bankerne.
  • Det ændrede sig imidlertid i august 2019, da Jyske Bank som første bank indførte negative renter for privatkunder. Siden er stort set alle banker fulgt trop.
  • Udviklingen betyder, at man privatkunder rundt om i landets godt 60 banker i dag rammes af negative renter, når indlånet overstiger 100.000-250.000 kr.
  • Der er dog forskel bankerne imellem på både beløbsgrænser, renteniveauet og hvilke konti, der medregnes.

Ca. 16 pct. af landets voksne befolkning betaler negative renter i banken, mens ca. 84 pct. ikke er berørt af negative renter, viser opgørelsen. Ifølge Danmarks Statistik tæller den voksne befolkning over 18 år 4.687.050. Dermed er det ca. 750.000 voksne danskere, som betaler negative renter, mens 3,9 mio. voksne danskere ikke betaler negative renter.

Beregningerne blev lavet, efter at flere banker fra årsskiftet sænkede grænsen for, hvornår kunderne skal betale negative renter. De tager udgangspunkt i, hvad danskerne havde stående i banken ved udgangen af 2019, og det er så holdt op imod de negative renter i landets banker i januar.

Dermed er den seneste melding fra Jyske Bank om, at den til foråret sænker grænsen for negative renter til 100.000 kr. ikke inkluderet i opgørelsen.

I Danske Bank og Nordea opererer man med en grænse for negative renter på 250.000 kr., mens grænsen i f.eks. Sydbank og Spar Nord allerede nu er på 100.000 kr.

»Indførelsen af negative renter for privatkunder giver forståeligt nok anledning til både undren og frustration hos mange danskere, bl.a. fordi det går imod vores grundlæggende børnelærdom om, at vi jo normalt får renter, når vi sætter vores penge i banken,« siger Niels Arne Dam.

Ifølge den seneste opgørelse fra Nationalbanken betalte private kunder i oktober 2020 negative renter af et samlet indlån i landets banker på 136 mia. kr.

Ifølge Finans Danmark lyder regningen for halvdelen af dem, der betaler negative renter, på mellem 0 og 1.200 kr. om året.

Revisionshuset BDO har også tidligere peget på, at der for de fleste ikke vil være tale om en stor regning pga. negative renter. Og en del af regningen kan dækkes af skatten, lyder det.

»Mange danskere – nok især de ældre – er stærkt oprørte over tanken om at skulle betale for at have penge stående i banken, men for langt de fleste er den faktiske udgift meget beskeden. Det handler derfor mere om principper end om økonomi,« har Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO, udtalt.

BRANCHENYT
Læs også