Privatøkonomi

Ny forskning: Dine kollegaer påvirker dit forbrug

Vores privatforbrug bliver i høj grad påvirket af dem, vi arbejder sammen med. Det har et studie fra Aarhus Universitet nu slået fast.

Artiklens øverste billede
Hvis du køber et nyt ur eller pludselig bruger flere penge på tandpasta, så er der god sandsynlighed for, at du er blevet påvirket af dem, du arbejder sammen med. Foto: Joachim Ladefoged

Hvis dit privatforbrug stiger eller falder, så er der stor sandsynlighed for, at dine kollegaers forbrug har påvirket dig.

Det viser et nyt forskningsprojekt, som Aarhus Universitet har lavet i samarbejde med Stanford University og Universitetet i Geneve.

Det er ikke i sig selv overraskende, at mennesker ofte har forbrugsmønstre, der ligner deres kollegaers eller venners. Men det er nyt, når forskerne nu med stor sikkerhed kan sige, at kollegaer påvirker hinandens forbrug.

»Nogle vil tænke, at det er indlysende. Men det, at man vælger at arbejde sammen med nogle, der ligner en, betyder ikke, at man påvirker hinanden. Det kan vi nu sige, at man gør,« siger Anders Frederiksen, der er professor i forretningsøkonomi og økonomi ved Aarhus Universitet i Herning.

Anders Frederiksen har været en af hovedaktørerne på forskningsprojektet, der har stået på i 12 år. Forskerne har benyttet sig af registerdata fra Danmarks Statistik samt spørgeskemaer fra tusindvis af danskere. Ifølge Anders Frederiksen er det måske det mest omfattende studie i forbrugsmønstre i Danmark.

I løbet af det mangeårige forskningsprojekt, har særligt én ting overrasket Anders Frederiksen.

»Ud fra mine forventninger har det været overraskende, at det er det generelle forbrug, der stiger, og ikke kun det synlige forbrug som eksempelvis guldure eller mobiltelefoner,« siger han.

Udover at hjælpe privatpersoner og arbejdsgivere med at forstå, hvordan medarbejdere opfører sig på en arbejdsplads, så kan den nye viden også være til stor gavn i et mere samfundsøkonomisk perspektiv. Studiet har nemlig vist, at effekterne er størst blandt dem med den laveste indkomst og mindst blandt dem med den højeste indkomst.

»Hvis man ikke tager højde for det, så kommer man til at lave fejl, når man laver skattepolitik eller andre reformer, der har til hensigt at påvirke vores forbrug,« siger Anders Frederiksen.

Forskningsprojektet fortæller ikke noget om, hvorfor vores privatforbrug bliver påvirket af vores kollegaers. Det siger heller ikke noget om, hvilke andre mekanismer, der kan påvirke menneskers forbrugsmønstre.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.