Privatøkonomi

Tid til at sælge ud af aktierne? Det mener denne robot, og den har ramt rigtigt før

Kapitalfonden Othania har netop solgt alle aktier i to ud af sine tre fonde, efter at fondens robotdrevne investeringsmodel for første gang i næsten to år har slået alarm og advaret om, at aktiemarkedet er for volatilt og store fald er i vente.

Artiklens øverste billede
De fynske brødre Christian Mørup-Larsen (tv.) og Vincent Dilling-Larsen (th.) stiftede Othania i 2016. Foto: Othania

Trods de seneste måneders tumultariske tilstande på finansmarkederne har den danske kapitalforvalter Othanias robotdrevne investeringsmodel holdt fast i, at aktiemarkedet var det mest fordelagtige sted at investere penge.

Men for første gang i halvandet år signalerer investeringsmodellen, som har forudset flere blodbade på de finansielle markeder, at aktierne er blevet for volatile og usikre. Derfor har Othania, som forvalter over 700 mio. kr. for 900 kunder, nu solgt alle aktier i to af sine tre fonde.

»Det er altid mentalt hårdt at sælge aktier efter en dårlig aktiemåned for at købe obligationer, men sådan er spillet, og det beskyttede os både i 2018 og 2020,« fortæller Vincent Dilling Larsen, der er investeringsdirektør i Othania.

Det er de to brødre Christian Mørup-Larsen og Vincent Dilling-Larsen på 32 og 34 år, som står bag Othania.

Fonden blev stiftet i 2016 med en startkapital på 2,2 mio. kr. skudt ind af familie og venner. Siden da har Othania gjort brug af den egenudviklede TIGER-model, som giver et signal om, hvorvidt det er tid til at beskytte pengene og skalere kraftigt ned for aktier for i stedet at købe obligationer.

Til det gør investeringsrobotten brug af tre faktorer, som vægter lige meget i beslutningen: Økonomien, renterne og trenden på aktiemarkedet. I dag blinker to af de tre lamper vel at mærke rødt med udsigten til en nedgang for aktierne.

»De ledende indikatorer for økonomien er stadig positive, men vi har nu for første gang i halvandet år fået et negativt signal fra rentekurven, og trenden på aktiemarkedet peger nedad. Og når modellen siger ”forhøjet risiko”, er udsvingene på aktiemarkedet i gennemsnit 70 pct. højere,« siger han og tilføjer, at afkast- og risikoforholdet er bedre i obligationer.

Othania har derfor valgt at se mod obligationer med op til syv års løbetid, da obligationer med kort og mellemlang varighed ifølge Vincent Dilling Larsen har klaret det bedst historisk set i perioder med rentestigninger.

Netop rentestigninger har i de seneste måneder været gift for investorerne, der har været vant til et gunstigt pengepolitisk miljø for aktierne, hvor de ledende centralbanker i form af amerikanske Federal Reserve (Fed) og europæiske ECB har holdt hånden over renten med massive obligationsopkøb under coronakrisen.

Frygten for stigende inflation har dog fået centralbankerne til at neddrosle deres stimuluspakker og varsle renteforhøjelser så tidligt som marts i år, hvilket for alvor har sat skub i finansmarkederne.

På kort tid er renten på en femårig amerikansk statsobligation steget fra 1,1 pct. i november 2021 til næsten 1,8 pct. i dag, hvorfor markedet forventer, at Fed vil hæve renten fire til fem gange i år.

I den samme periode har de største aktieindeks været mærket af adskillige kursfald, og den forgangne måned blev den værste for det amerikanske S&P 500 siden marts 2020.

»Meget af risikoen er taget ud af obligationsmarkedet. Men når vi f.eks. ser tilbage på rentestigningsperioden fra 1961–1981, kan vi se, at obligationer med kort- og mellemvarighed klarede sig bedst. Det forventer vi også, at de gør nu, så derfor køber vi op af den type,« siger Vincent Dilling-Larsen.

Sidste gang aktiemarkederne fik et rentechok, var i 2018, og dengang var Othanias investeringsmodel ifølge Christian Mørup-Larsen, der er adm. direktør i fonden, med til at afskærme investorernes afkast fra faldene.

»Vi har erfaret, at modellen er god til at forudse større nedgange, men ofte tager det første fald med. I 2018, hvor vi lå i aktier, så vi et fald på 6 pct. i oktober. Men da vi den efterfølgende gik over til obligationer, faldt S&P 500 i december 10-12 pct., mens vi tjente på obligationerne,« siger han.

Tilfældet var det samme i februar 2020, hvor Othanias investeringsmodel signalerede, at det var tid til at sælge. Kort tid efter var coronapandemien på alle investorers læber, og S&P 500-indekset styrtede med over 20 pct.

»Så det er spændende at se, om det også bliver tilfældet denne gang. Der er ikke nogen, der rammer fuldstændig plet, uanset om de investerer med en model eller følelser. Men vi rammer rigtigt 70 pct. af gangene og laver et bedre afkast, end når vi rammer forkert,« siger Christian Mørup-Larsen.

Othania skruer på investeringerne i de to fonde én gang om måneden, og det sker udelukkende med udgangspunkt i signalerne fra TIGER-modellen. Othania-direktøren er derfor også forberedt på, hvis signalerne ændrer sig.

»Det er næsten altid umuligt at vide, om man træder ud for tidligt eller for sent, men vi mener, det er vigtigt at holde sig til modellen – ellers ender vi med en masse følelsesmæssige beslutninger, hvor vi kan komme galt med timingen, da aktiemarkedet i gennemsnit falder med 5-10 pct. fire gange om året. For at vores model reagerer, skal der være noget underliggende galt økonomisk, og det er her, de store fald på over 20 pct. oftest sker.«

Christian Mørup-Larsen anerkender, at det kan virke ekstremt, at Othania sælger fuldstændig ud af sine aktier, men der er en mening med galskaben.

»Nogen vil måske mene, at det er ekstremt at gå 100 pct. fra det ene til det andet. Men vores to største fonde udgør oftest en mindre del af kundernes samlede portefølje, og vi er nødt til at være markante i vores beslutninger, hvis de skal have en effekt på kundernes afkast og risiko,« fortæller han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.