Boligrenter danser omkring 3 pct.: Svært at undgå kurstab på billige lån
Lånet med det mindste kurstab er ikke altid billigst.
Der skal ikke meget renteskvulp til, før vi får et nyt 30-årigt lån med en rente på 3 pct.
Tilbudskursen på 2,5 pct.-lånet med 30 års afdragsfrihed er nu presset yderligere ned omkring 95, og nærmer sig dermed det kritiske punkt.
De seneste kursfald betyder, at det er umuligt at undgå et mærkbart kurstab, uanset hvilket lån man vælger. Kun de to 2,5 pct.-lån med afdrag og 10 års afdragsfrihed ligger i en kurs tæt på 100.
Den store fokus på at undgå kurstab giver i høj grad mening, men reelt slipper man billigere ved at æde kurstabet.
Vælger man et 2 pct.-lån uden afdrag i stedet for et 2,5 pct.-lån, er ydelsen før skat på et lån på 1 mio. kr. 4.000 kr. lavere.
Er lånet med afdrag, er ydelsesforskellen stort set ikke eksisterende, men afdraget på 2 pct.-lånet er større, og den samlede tilbagebetaling mindre.
Der er dog en vis risiko ved at tage et kurstab. Hvis renterne falder igen, og lånet skal indfris til kurs 100 eller blot en højere kurs end ved optagelsen, realiseres kurstabet med det samme.
Stiger renten, kan konverteringsgevinsten blive større, fordi et 2 pct.-lån har en større kursfølsomhed end et 2,5 pct.-lån.
Mekanismen går igen ved de 20-årige lån. 1,5 pct.-lånet er godt nok helt nede i en kurs under 95, men det er stadig billigere end 2 pct.-lånet, der ligger i kurs 98.
Det er altså forbi med de ultrabillige boliglån. Renten på 20-årige lån har tidligere været et rundt 0.
De lave kurser betyder til gengæld, at mange vil kunne spare store beløb, hvis de konverterer lodret. Mest attraktivt er 1 pct.-lånet med 30 års afdragsfrihed. Kursen er ultralave 83. Det samme er 0,5 pct.-lånet med 10 års afdragsfrihed.
Hvis man har et af disse lån, kan man altså slå 170.000 kr. af restgælden for hver mio. kr., man låner.
