Nu stiger boligrenterne igen: Så meget dyrere er det efterhånden blevet at låne

Nu bliver det endnu dyrere at låne penge til drømmeboligen.

For i forbindelse med trosdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank lød konklusionen, at ECB fastholder sin ledende rente på -0,5 pct., mens centralbanken vil skrue ned for sit store obligationsopkøbsprogram APP.

Udmeldingen har i løbet af dagen fået de lange boligrenter til at stige, og kurserne på 30-årige realkreditlån til at falde omkring 0,5 kurspoint.

Kort sagt bliver det endnu engang dyrere at låne penge til en bolig, konstaterer Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea.

»Opkøbsprogrammets har haft til formål at holde renterne nede, da en stor efterspørgsel efter obligationer fra ECB’s side har holdt kurserne oppe. Nu reduceres efterspørgslen, og det vil få kurserne til falde,« understreger hun.

For lidt over et år siden lå renten på et 30-årigt realkreditlån på 0,5 pct., men siden da er renten steget, og i dag ligger den på 2,5 pct. For få dage siden meddelte realkreditinstitutterne, at 3 pct.-lånet kommer i spil for første gang i seks år – i første omgang lånet med 30 års afdragsfrihed.

Det rammer især boligkøberne. For ikke alene bliver det dyrere at låne pengene - det bliver også sværere at blive kreditgodkendt.

»Rentestigningen kan sagtens mærkes. Mange steder i landet handles boligerne for både 3 og 4 mio. kr., og har man brug for et realkreditlån på 80 pct. af købesummen, er det et stort ”ekstrabeløb”, som der er brug for,« skriver Lise Nytoft Bergmann i sin kommentar til dagens rentestigning.

Tager man udgangspunkt i et realkreditlån på 1 mio. kr., så betyder de nye rentestigninger, at den månedlige betaling er steget med ca. 460 kr. om måneden efter skat, såfremt lånet er med afdrag, og med ca. 1.180 kr., hvis lånet er uden.

For de eksisterende boligejere med fastforrentede lån, kan der ifølge Lise Nytoft Bergman være tale om en mulighed, da de kan omlægge deres lån. Hvis de gør det, og siger ja til en højere rente, kan boligejerne skære cirka 17-18 pct. af deres kursgæld, hvis de har et 0,5 pct. lån, og 13-14 pct., hvis de har et 1 pct. lån. Det er alt efter, om deres lån er med eller uden afdrag.

»Boligejere med fastforrentede lån bør overveje muligheden for at skære en bid af deres restgæld. Har man et lån på 1 mio. kr., kan man skære ca. 130.000 kr. af gælden, hvis renten er på 1 pct. og ca. 170.000 kr., hvis der er tale om et 0,5 pct. lån,« konstaterer Lise Toft Bergmann i kommentaren.

Hun mener, at de fastforrentede lån viser deres styrke, når renterne stiger. Det er selvom, at der nærmest er blevet gjort ”skolegårdsgrin” med lånene.

»I mange år har de været en dyrere løsning end lån med variabel rente, men det skyldes alene, at vi har været gennem en periode med næsten konstant faldende renter,« fremhæver Nordeas boligøkonom.