Privatøkonomi

På husjagt? Her kan du spare tusindvis af kroner ved at flytte til nabokommunen

Næsten lige meget, hvilken nabokommune til København, du kigger på - bortset fra Gentofte - er villapriserne i de omkringliggende boligområder langt billigere.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling

Huspriserne er høje i øjeblikket – rigtig høje. Særligt i de boligområder i landet, der er de mest populære blandt de danske boligkøbere.

Men hvis man udvider sin boligsøgning lidt og retter den mod en nabokommune i stedet, er der flere steder mange tusinde kroner at spare på huskøbet.

Det viser de aktuelle kvadratmeterpriser på landets udbudte villaer og rækkehuse fra boligmediet Boliga.dk.

Landets største prisforskel er mellem nabokommunerne Gentofte og Gladsaxe i hovedstadsområdet; her er et flyt over kommunegrænsen næsten 27.000 kroner pr. kvadratmeter værd i øjeblikket.*

Så hvis du er på markedet efter et gennemsnitligt hus på eksempelvis 150 kvadratmeter, skal du altså betale 11,2 millioner kroner for det i Gentofte, men ”blot” 7,2 millioner i nabokommunen Gladsaxe.

Der er også mange penge at spare, hvis du i stedet for Københavns Kommune vælger nabokommunen Herlev, hvor kvadratmeterpriserne er 22.000 kroners lavere, ligesom man også med økonomisk fordel kan rette kikkerten mod Favrskov Kommune frem for Aarhus, her er én villa-kvadratmeter nemlig over 19.800 kroner billigere end i den jyske hovedstad.

- Udbuddet af boliger er ganske lavt i de attraktive boligområder, hvilket giver meget høje kvadratmeterpriser i forhold til de knap så populære områder, hvor boligmarkedet ikke nødvendigvis er lige så homogent. Det bidrager til, at forskellen på prisgennemsnittet kan være temmelig høj. Køberne kan måske godt kan finde noget på den anden side af kommunegrænsen, men erfaringsmæssigt ved vi også, at der er forskel på postnumre: Her klinger 2820 Gentofte eksempelvis bedre end 2860 Søborg, så der er også lidt en snobbeeffekt, siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom hos Jyske Bank, til Boliga.dk.

Flere penge at spare i fremtiden?

Næsten lige meget, hvilken nabokommune til København, du kigger på - bortset fra Gentofte - der ifølge Boliga.dk er 14.300 kroner dyrere end hovedstadskommunen - er villapriserne i de omkringliggende boligområder langt billigere: Fra en prisforskel på 17.600 kroner pr. kvadratmeter i Hvidovre Kommune til besparelsen på over 22.000 i Herlev Kommune.

- Det er typisk når priserne stiger mest, at folk må gå lidt på kompromis, når de køber bolig og måske købe i en billigere nabokommune i stedet. Så i perioder med kraftige prisstigninger som de seneste år, vil forskellene blive mindre. Der er en pæn sandsynlighed for, at boligpriserne fremadrettet kommer til at falde, hvorfor færre skal gå på kompromis for at have råd. Så jeg tror ikke forskellene bliver mindre den kommende tid – tværtimod, siger Mikkel Høegh til Boliga.dk.

Andre steder i landet betyder det ikke så meget, om du vælger den ene kommune frem for den anden. Som for eksempel i de to midtjyske nabokommuner Randers og Viborg, hvor det for øjeblikket er sølle 42 kroner, der skiller de gennemsnitlige kvadratmeterpriser på villaer ad.

Se priserne i din nabokommune her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.