Privatøkonomi

For første gang i 20 år er dollaren og euroen lige meget værd: Her er vinderne og taberne

Dollarens himmelflugt påvirker private danskere mere end danske virksomheder.

Artiklens øverste billede
Dollaren er bomstærk, og tirsdag aften rundede den en milepæl. Foto: Kerem Uzel/Bloomberg

Så skete det. For første gang i 20 år koster en dollar og en euro det samme.

Sandsynligheden for, at dollaren vil overhale euroen, er faktisk stor. Det skyldes, at den amerikanske centralbank, FED, er langt foran med at sætte styringsrenterne op. FED har allerede hævet renterne med 0,75 basispoint og har bebudet yderligere stigninger allerede i denne måned.

Den europæiske centralbank, ECB, er i alvorlig klemme, fordi banken har tøvet. Risikoen for recession er stor i Europa, og den vil blive forstærket, hvis renten hæves i Europa. Det kan få ECB til at tøve endnu mere med at sænke renten. Det vil presse euroen yderligere.

En investor får jo mere af sine penge, når vedkommende investerer til en høj rente i dollars.

Endnu større pres kan der komme på euroen, hvis der kommer recession både i Europa og USA. Det skyldes i høj grad, at dollaren regnes for at være en sikker havn, når der er økonomisk krise. Euroen vil være mere vaklende, fordi flere af landene bag den kan få alvorlige problemer og dermed svække euroen.

Det så man i forbindelse med finanskrisen, hvor Grækenland blev det helt store skrækeksempel.

Ifølge CNN vurderer Deutsche Bank, at det er sandsynligt, at euroen vil blive svækket yderligere. Vurderingen er, at en euro indenfor de næste måneder vil kunne købes for 0,95-0,97 dollars.

Den danske krone bliver direkte påvirket af dollarstigningerne. Det skyldes, at kronen er bundet op til euroen. Danmark deltager i det såkaldte ERM2-samarbejde, der betyder, at kronen maksimalt må svinge mellem 762,8 og 729,3 kr. for hver 100 euro. Der er tale om et udsvingsbånd på +/- 2,25 pct.

Centralkursen er 746 kr., og det er der, man helst vil være.

  • Hvem er vinderne?

Der er nogle sikre og knap så sikre. De sikre er amerikanske turister, der nu kan få drømmeturen til Europa billigt. I forhold til dollar er euroen faldet 15 pct. på et år. Det betyder, at amerikanske turister har fået en rabat på 15 pct. på bare et år.

CNBC hare regnet på, hvilke konsekvenser det får for sådan helt nede på jorden: Sidste år købte en amerikaner en sandwich til 15 euro i Paris. Det svarede dengang til 17,80 dollars. I dag koster den ham eller hende kun 15,10 dollars.

Der vil også være danskere blandt vinderne. Det er de mange, der har amerikanske aktier i porteføljen. Alle har tabt på aktienedturen i år, men investorer med amerikanske aktier har fået et stort plaster på såret, fordi dollarkursen er steget så markant.

Danske investorer ejer for mellem 700 og 800 mia. kr. aktier i nordamerikanske selskaber. Det præcise tal er svært at gøre op netop på grund af de svingende aktie- og valutakurser.

  • Hvem er taberne?

Det er alle de danskere, der har planlagt ferie i USA. Det bliver nu langt dyrere at få en hamburger og en Budweiser på den lokale. Priserne på eksempelvis tøj og andre forbrugsgoder kan også være blevet så høje målt i danske kroner, at det ikke giver mening at købe dem med hjem.

  • Hvem hverken vinder eller taber?

I princippet ville alle danske virksomheder med eksport til USA være vindere og alle virksomheder, der importerede være tabere. De første ville få mere for deres varer, de sidste skulle betale mere for deres varer.

Men det er langt mere komplekst end som så, konkluderede Nationalbanken i en analyse i 2019. Et sikkert bevis på det er, at valutakursen har vist sig at have meget beskeden indflydelse på handelsbalancen.

Isoleret set ville danske virksomheder få en konkurrencefordel, fordi de kunne sælge deres varer billigere end deres amerikanske konkurrenter. Men det er en kortfristet gevinst, fordi omkostningerne til råvarer og halvfabrikata ville ryge i vejret.

Det, Nationalbanken betegner som ”den reale effektive kronekurs” er styrket siden begyndelsen af 1980erne. Det burde teoretisk betyde, at Danmark ville have tabt konkurrenceevne. Sådan kan det ikke tolkes. Det skyldes ikke mindst, at en stor del af den danske produktion bliver herhjemme og er helt uafhængig af valutakursernes op- og nedture.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.