Faldet i reallønnen er ikke set større siden 1950 - og det gør ondt

Vi skal skrue tiden langt tilbage. Ja, så langt tilbage, at der står 1950 i kalenderen. Her finder vi et reallønschok, som er på samme niveau, som det vi er vidne til lige nu.

»Det er helt ekstraordinært, hvad der sker i øjeblikket. Inflationen er rekordhøj, og når lønningerne ikke følger med, gør det ondt,« fortæller cheføkonom i fagforbundet FH, Jonas Schytz Juul, til Børsen.

Og det er med god grund, at cheføkonomen siger, at det gør ondt. For når reallønnen udhules, får danskerne mindre for deres penge, fordi lønningerne ikke kan følge med de hurtige prisstigninger, som vi ser i øjeblikket.

I år forventer Danske Bank, at der vil være et reallønstab på hele 3,8 pct, skriver Børsen.

Vi skal helt tilbage til 1950, hvor der også var mangel på arbejdskraft, og byggematerialer var svære at opstøve, for at finde et reallønstab, der er større. Dengang lød det på minus 4,4 pct.

Der er dog én ting, man skal have in mente, når man sammenligner tallene i 2022 med dem fra 1950. Det er husholdningerne, som i dag har mere på kistebunden og derfor bedre kan stå imod den skyhøje inflation.

Tilbage i maj var økonomer dog ude og sige, at hvis ikke reallønnen tager et nøk opad, kan det betyde, at husholdningerne bliver nødsaget til at skære ned for at få økonomien til at hænge sammen.

De høje prisstigninger kunne allerede ses i danskernes forbrugsadfærd i maj, hvor antallet af søgninger på eTilbudsavis var steget med hele 34 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.

Den høje inflation var der heller ikke nogen, som havde set komme, og den kan være skelsættende for reallønnen.

»Inflationen er ikke bare høj, den er også kommet fuldstændig uventet. Der var ingen ved årets indgang, som havde forestillet sig noget lignende. Det betyder f.eks., at inflationen ikke er indbygget i lønkrav og kontrakter – derfor er det bare ren forringelse af levevilkårene,« forklarer cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, til Børsen.