Privatøkonomi

Trecifret millionbeløb på vej til Danica-kunder efter fejl

Pensionsselskabet punger ud for at rydde op efter en fejl, der har stået på i 18 år.

Artiklens øverste billede
Driftsdirektør Jesper Bjerre, Danica Pension, ærgrer sig over fejlen i investeringsbetingelserne for Danica Balance med saldogaranti. Foto: Danica

Godt 6.000 Danica-kunder vil over de kommende uger få udbetalt i gennemsnit 20.000 kr. i kompensation. Det er samlet set ca. 125 mio. kr. Kunderne har – eller har haft – opsparing i Danica Balance med saldogaranti, hvor Danica har opdaget en 18 år gammel fejl i investeringsbetingelserne.

Danica har ellers hidtil ikke været omfattet af fejl og dårlige sager som sin ejer, Danske Bank. Danicas driftsdirektør, Jesper Bjerre, ærgrer sig.

»Det er en rigtig dum sag for os, og det gør det bestemt ikke bedre, at fejlen i investeringsbetingelserne har været der siden 2005 og først er opdaget i år i forbindelse med en gennemgang af hele vores bestand (af pensionsaftaler, red.),« siger driftsdirektør Jesper Bjerre, der påpeger, at selve produktet har virket efter hensigten.

Rent praktisk kan investeringsbetingelserne læses, som om investeringsrisikoen for kunder med produktet aftrappes frem til det tidspunkt, de har aftalt udbetaling af pensionen. Men i virkeligheden aftrappes risikoen hurtigere, så kunderne for manges vedkommende allerede flere år før det aftalte udbetalingstidspunkt er nede på den laveste risiko i deres risikoprofil - eksempelvis 35 pct. aktier ved middel risiko.

Typisk vil investeringsudløbet, hvor risikoen er trappet ned, være det tidspunkt, hvor kunden tidligst kan gå på pension. For folk med en ordning oprettet før 2007 er det 60 år. Så hvis kunden først har aftalt at gå på pension som 65-årig, er der fem års forskel på den reelle aftrapning og den, der fejlagtigt fremgår af betingelserne.

Det er uheldigt efter en årrække, hvor obligationer har givet meget små afkast og aktier meget store, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der rådgiver velhavende familier om deres formue.

»Ældre pensionsopsparere er de senere år ofte blevet anbefalet at gå op i risiko for at få større muligheder for afkast. Derfor er det uheldigt, at nogle af Danicas kunder med betingelserne i hånden har måttet tro, at de havde flere aktier i porteføljen de sidste år inden pensionen, end det rent faktisk har været tilfældet. I forvejen får kunder med den slags garantier meget små afkast,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Det er afgørende, at kunder kan have tillid til pensionsselskabet, fordi de sælger produkter, som de færreste kan gennemskue. En fejl som denne vil man aldrig opdage selv.

Søren Andersen, aktuar, FPension

Søren Andersen, der er aktuar og rådgiver virksomheder om pension via FPension, siger, at fejl er uundgåelige, men at det er meget uheldigt for Danica, at man ikke har opdaget fejlen gennem så mange år.

»Det er afgørende, at kunder kan have tillid til pensionsselskabet, fordi de sælger produkter, som de færreste kan gennemskue. En fejl som denne vil man aldrig opdage selv. Derfor er det vigtigt, at selskabet selv opdager den og retter den meget hurtigt. Samtidig er det naturligvis særlig ærgerligt for Danica, at det kommer i kølvandet på sagerne i Danske Bank,« siger Søren Andersen.

Danica kontakter nu 75.000 kunder, som er berørt af fejlen, for at forklare investeringsbetingelserne og varsle, at formuleringen ændres.

Nogle af dem har tjent på den tidligere nedtrapning. Andre ville have fået et højere afkast, hvis investeringsbetingelserne havde været korrekte, men da de har fået personlige rådgivning om nedtrapningen af risikoen, vil Danica ikke kompensere dem.

»For godt 6.000 kunder kan vi ikke se en særskilt rådgivning om nedtrapningen af risiko. Samtidig har de kunder foretaget valg for risikoen på deres pensionsordning, der gør, at vi vurderer, at de måske havde valgt anderledes, hvis oplysningerne i betingelserne havde været klare,« siger Jesper Bjerre.

De pågældende kunder har valgt høj eller meget høj risikoprofil på deres pensionsordning.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.