Vi får igen penge for at spare op: Derfor ædes opsparingen alligevel

På under et år er renten på opsparing steget knap 1,5 pct. Da de negative renter var værst, risikerede bankkunder at skulle betale 0,70 pct. for at have penge stående på deres opsparingskonti, i løbet af september får de 0,75 pct. i stedet.

Nordea var først med renteændringerne, men de øvrige banker vil med al sandsynlighed følge med enten torsdag eller i løbet af de kommende dage.

De negative renter har i den grad været en torn i øjet for de danskere, der har et samlet indestående på ca. 1.000 mia. kr. på diverse bankkonti.

I september 2021 var den gennemsnitlige rente på danske privatkunders almindelige indlån -0,31 pct. p.a.

Det svarer til, at danskerne den måned alene betalte 64 mio. kr. i rente på deres almindelige indlån. Det var ved samme lejlighed, at flere banker sænkede renten fra -0,6 til -0,7 pct.

Derfor er de positive renter formentlig en lettelse for de mange, der hver måned har konstateret, at deres opsparing er blevet mindre værd.

Desværre beskytter en rente på 0,75 pct. ikke mod den voldsomme inflation, der er i øjeblikket. Den ligger omkring 9 pct.

Det kan forklares på denne måde. Der er tale om et forenklet regnestykke, der kun skal illustrere mekanismen.

En bankkunde har 100.000 kr. stående til 0,75 pct. i rente. Efter et år er opsparingen vokset med 750 kr. Efter skat (40 pct.) er gevinsten 450 kr. Dermed er værdien af opsparingen nu 100.450 kr.

Den pågældende bankkunde har reserveret opsparingen til en bestemt vare til 100.000 kr., men venter med at købe den til året efter.

Med en inflation på 9 pct. koster varen nu 109.000 kr. Dermed er opsparingen udhulet, for den er kun 100.450 kr. værd. Der mangler altså 8.550 kr. for at købe den ønskede vare.

Pengene er simpelthen ikke så meget værd.

Det ventes, at centralbankerne sætter renterne yderligere op i løbet af året og næste år. Dermed bliver opsparingerne bedre beskyttede.