Boligejere med høj renterisiko hårdt ramt: Sådan begrænser du skaden
Det er muligt at begrænse skaden ved rentestigninger. Det koster mere, men ekstraregningen er stort set lig med opsparing.
De seneste mange måneders rentechok har for alvor forplantet sig hos de boligejere, der løber den højeste renterisiko.
Senest har boligejere med mest rentefølsomme lån, der får ny rente hvert halve år, indkasseret en stor renteregning. Lånene kaldes F-kort (Totalkredit), Kort Rente (Nordea Kredit) og FlexKort (Realkredit Danmark).
Renten har nu rundet 4 pct., og det er med stor sandsynlighed ikke slut, så der kommer endnu regning til nytår, når lånene skal have ny rente igen.
Nogle af de rentekække boligejere slipper dog mere nådigt end andre. De har sikret sig selv en kompensation.
For har man et lån med afdrag, begrænses skaden. Den månedlige ydelse efter skat på et F-kort-lån på 1 mio. kr. er steget relativt beskedent med knap 1.000 kr. siden 2019. Dengang var renten -0,31 pct. - nu er den altså over 4.
Langt hårdere ramt bliver de boligejere, der løber fuld risiko med rentefølsomhed og ingen afdrag. Deres ydelse er steget med ikke mindre end 2.400 kr. i samme periode.
Jo højere renten er på et boliglån, desto mindre bliver afdraget. Men der er altså fortsat et afdrag, og dermed sparer boligejeren med et sådant lån stadig op i sin bolig - dog ikke så meget som tidligere.
I 2019 var afdraget for hver mio. kr., man lånte 2.900 kr. I dag er det halveret til 1.400 kr.
Først i løbet af sommeren 2024 forventes renterne på de mest rentefølsomme lån at falde igen.
