DI Bilbranchen hejser det røde flag – og foreslår ny regning til benzin- og dieselbiler

Landets største bilforhandlere samlet i DI Bilbranchen overrasker med et opsigtsvækkende kinderæg.

Elbilsalget har kronede dage, men skal salget fortsætte i et opskruet tempo også efter 2026, har elbilerne brug for yderligere afgiftsrabatter.

»Vi er oprigtig bekymret for, at de planlagte afgiftsstigninger på elbiler fra 2026 kommer til at bremse salget. Derfor hejser vi et rødt flag,« siger branchedirektør Thomas Møller Sørensen.

DI Bilbranchen leverer samtidig opskriften på, hvordan politikerne kan finde milliarderne til at holde afgiften i ro: Hæv den grønne ejerafgift for benzin- og dieselbiler, indfør differentierede grønne ejerafgifter for eldrevne biler alt efter deres energieffektivitet og hæv den samlede betaling, og drop endelig refusion af elafgifter til elbilejere, når de lader bilen hjemme i carporten.

Selv om DI Bilbranchens finansieringsforslag betyder øgede driftsudgifter til elbilejere, er det bedre end afgiftsstigninger på elbiler fra 2026, lyder meldingen.

»Alle undersøgelser viser, at købere i højere grad ser på anskaffelsesprisen og ikke driftsomkostningerne. Derfor vil det være bedre at tage penge fra driften til at holde registreringsafgiften i ro,« mener Thomas Møller Sørensen.

I dag er elbiler pålagt en afgift på 40 pct., men forskellige fradrag gør, at en elbil skal koste mere end ca. 430.000 kr. for overhovedet at blive ramt af bilafgifter.

Fra 2026 betyder 2020-aftalen bag de grønne bilafgifter imidlertid, at afgiften på elbiler stiger til 48 pct. for herefter årligt at stige med 8 procentpoint og nå en afgift på 80 pct. i 2030.

For Tesla Model Y i den såkaldte long range-version betyder det en pris i 2027 på 537.282 kr., viser beregninger fra FDM – 22 pct. mere end i dag.

Men elbilsalget er – trods 2023-medvinden – alt for prisfølsomt til, at man allerede i 2026 kan skrue op for afgiften. Det viser både danske og udenlandske erfaringer, mener DI-bildirektøren.

»I den forbindelse vil det eneste rigtige være at fastfryse den nuværende afgift på elbiler frem til 2030,« siger Thomas Møller Sørensen.

Han opfordrer i samme åndedrag forligspartierne bag de grønne bilafgifter til allerede nu at afvikle det pitstop, der ellers er aftalt til at finde sted i 2025 med henblik på bl.a. at justere afgiftsstrukturen, hvis det viser sig nødvendigt.

DI Bilbranchen står ikke alene med synspunktet om, at det alt i alt giver god mening at gøre det dyrere at eje en elbil.

For seks uger siden erklærede bilimportørerne sig parat til både højere og differentierede ejerafgifter på elbiler i et forsøg at finde de 6 mia. kr., som det ifølge skatteminister Jeppe Bruus (S) vil kræve at holde afgifterne på elbiler i ro frem til 2030.

»I dag er den halvårlige ejerafgift for en lille elbil som en Renault Zoe den samme som for en stor og tung elbil som f.eks. en Fisker Ocean. Det er ikke hensigtsmæssigt,« forklarede Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører, om forslaget.

FDM er enig i, at de planlagte afgiftsstigninger på elbiler kan ende som det rene gift for elbilsalget.

Så sent som i maj pegede bilisternes talerør af samme grund også på, at løsningen kan være en fastfrysning af de nuværende afgifter på elbiler frem til 2030.

Til gengæld er FDM umiddelbart ikke indstillet på, at øvelsen skal kaste nye regninger af sig til de 2,6 mio. benzin- og dieselbiler, der står rundtom i landets carporte.

I forvejen har de grønne bilafgifter nemlig allerede kastet en ekstraregning til benzin- og dieselbiler på 12,2 mia. kr. af sig frem til 2030 for at finansiere afgiftslettelser på eldrevne biler.

Milliardregningen dækker bl.a. over stigende ejerafgifter til alle konventionelle biler og et markant hop i den såkaldte udligningsafgift til ejere af dieselbiler. Oveni kommer et krav om mere klimavenlig diesel, som alene ventes at udskrive en regning til dieselbilejere på 4,7 mia. kr. i perioden 2025-2030.

Af samme grund har FDM talt imod, at nye afgiftsrabatter til elbiler gemmer på ekstra regninger til benzin- og dieselbiler.

»Spørgsmålet er, hvem der skal betale for det her. Det er jo ikke gratis at fritage elbilerne for afgifterne, og de eksisterende bilejere kan nærmest ikke tåle flere afgifter,« har forbrugerøkonom Ilyas Dogru tidligere udtalt til Finans.

Aftalen om at hæve afgiften på elbiler fra 2026 stammer fra den såkaldte Eldrup-rapport, der blev præsenteret i september 2020. I rapporten, som blev bestilt i februar 2019 af den daværende VLAK-regning, peges bl.a. på, at faldende priser på batterier ventes at kunne bane vejen for stigende afgifter på elbiler.

Bilbatterier udgør 70-80 pct. af prisen på en ny elbil, og derfor er prisen på bilbatterier afgørende for fremtidens elbilsalg.

Men prisen på bilbatterier har udviklet sig markant anderledes end forventet i Eldrup-rapporten. I stedet for billigere batterier er markedet ramt af dyrere batterier udløst af bl.a. stigende efterspørgsel på råvarer, stigende renter og stigende transportudgifter.