Så meget skal der til for at pensionere sig selv tidligt

Godt 8.000 danskere mellem 60 og 66,5 år har pensioneret sig selv. De har forladt arbejdsmarkedet og startet udbetalingen af deres løbende pensionsopsparinger, før de har nået folkepensionsalderen. Det har de gjort, selv om de hverken kan få efterløn eller Arne-pension.

»Det er en meget lille andel af danskerne over 60 år, der vælger at pensionere sig selv før tid. De fleste vil opleve, at det er for stor en økonomisk belastning,« vurderer vicedirektør Jan V. Hansen, Forsikring & Pension.

Forsikring & Pension har set nærmere på gruppen af 60-66,5-årige, der har trukket sig tilbage og startet udbetaling fra deres pensionsopsparing. Analysen viser, at de 60-66,5-årige danskere i arbejde har en gennemsnitlig formue på 4,3 mio. kr. fra pensionsopsparing, friværdi og fri opsparing. Men selvpensionisternes tilsvarende formue er på 7,2 mio. kr.

Ifølge Forsikring & Pensions analyse bor mange af selvpensionisterne nord for København. I Hørsholm, hvor andelen af selvpensionerede er højest, er næsten 7 pct. af de 60-66,5-årige gået på selvfinansieret tidlig pension.

I Rudersdal og Gentofte er andelen på knap 6 pct., mens 2,4 pct. af aarhusianerne i aldersgruppen til sammenligning har valgt at starte udbetaling fra deres pensioner før folkepensionsalderen.

Finansministeriet gætter på, at antallet af selvpensionister med tiden vil stige til 25.000.

Lektor ved CBS og tidligere Danica-direktør Henrik Ramlau-Hansen har dog beregnet, at op mod halvdelen af danskerne med tiden vil kunne gå før tid, hvis pensionsbidragene fortsat ikke sænkes, efterhånden som pensionsalderen sættes op.

Men tidlig selvfinansieret pension vil også i fremtiden være dyrt. Når pensionsalderen når 72 år, vil et FH-medlem ifølge Forsikring & Pension have en dækningsgrad efter skat på 79 pct. af sin slutløn i folkepensionsalderen mod 71 pct. i dag.

Hvis han går på pension fem år før sin 72 års-fødselsdag, vil han op til folkepensionsalderen modtage ca. 13.000 kr. om måneden – svarende til en dækningsgrad på 56. Efter pensionering vil dækningsgraden efter skat stige til ca. 65 pct.

»Mange vil have mere at leve af som pensionister end i dag, men der er også en del i dag, der måske kun får dækket 65-70 pct. af deres hidtidige indkomst som pensionister. At dækningsgraden stiger betyder ikke, at halvdelen af befolkningen pludselig har råd til at gå tidligt på pension,« siger Jan V. Hansen.

Danica har regnet på, hvor meget mere forskellige aldersgrupper skal spare op, hvis de vil trække sig tre år før folkepensionsalderen uden at gå ned i levestandard hverken i de tre år eller som folkepensionister.

Lige nu er den højest vedtagne folkepensionsalder 69, så der er regnet med pension fra 66 år. Hvis Folketinget hæver folkepensionsalderen som forventet, vil både den 30-, 40- og 50-årige have senere pensionsalder. Dermed vil deres opsparing skulle være mindre.

Beregningerne viser, at en 40-årig med en indkomst på 500.000 kr. om året fra i dag skal spare 24.000 kr. ekstra op om året efter skat, svarende til 2.000 kr. om måneden. Spares der i stedet op via fri opsparing for at opnå større fleksibilitet, skal der årligt efter skat lægges 2.300 kr. om måneden til side.

»Hvis man gerne vil trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end sin folkepensionsalder, kræver det forberedelse og plads i den daglige økonomi til at lægge ekstra til side. Som det ses af beregningerne, kan tilbagetrækning selv få år før ens folkepensionsalder betyde, at man skal spare forholdsvis mange penge yderligere op hver måned,« siger seniorøkonom Britt Dinesen Christiansen, Danica Pension.