Overset begivenhed risikerer at ramme aktiemarkedet og økonomien

Lugten af en recession i USA er de seneste måneder blevet mildere. Men den er ikke nødvendigvis afblæst, og en overset begivenhed risikerer at blive dråben, der får bægeret til at flyde over i verdens største økonomi.

For inden længe skal amerikanerne igen vænne sig til at afdrage på deres enorme studielån efter over tre års henstand, hvilket ifølge Oskar Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank, vil få konsekvenser for det amerikanske forbrug, der udgør næsten 70 pct. af økonomien.

»Faresignalerne i økonomien er blevet stærkere, og sagt på en dramatisk måde kan studielånene blive en øjenåbner for amerikanerne og et ekstra søm i kisten, som resulterer i en ond spiral i økonomien,« fortæller han.

Tilbagebetalingen af studielånene har siden coronakrisens start i marts 2020 været sat på pause. Men siden den 1. september har gælden igen samlet renter, og den 1. oktober skal amerikanerne til at afdrage igen.

Selvom det måske virker banalt, så er det en hændelse, som er værd at holde øje med. For det står til at ramme økonomien og aktiemarkedet, eftersom tilbagebetalingen bliver mærkbar for millioner af amerikanere.

Udregninger fra kapitalfonden Apollo viser, at 45 millioner amerikanere i snit skal betale næsten 200 dollars om måneden af på deres studiegæld fra næste måned. Forbrugerne i USA vil med andre ord have i alt 9 mia. dollars om måneden og 108 mia. dollars mindre om året at købe ind for.

»Beløbet ser måske ikke stort ud, men det har en psykologisk effekt, når man skal betale 200 dollars om måneden for et studielån, som man bare har fortrængt de seneste tre år,« bemærker Oskar Barner Bernhardtsen.

Spørgsmålet er, hvordan det rammer købelysten. Forbrugerne har indtil videre været med til at holde USA’s økonomi oven vande, hvilket deres bugnende opsparinger siden coronakrisen især har bidraget til. Men det ser ud til, at inflationen og de stigende renter efterhånden er til at føle på.

For amerikanernes opsparinger er i dag mindre end før coronakrisen. På samme tid har deres kreditkortgæld nået et rekordniveau på 1.000 mia. dollars til en rente på næsten 21 pct. i gennemsnit ifølge St. Louis Fed, der som en af centralbankens 12 distrikter holder styr på de økonomiske data.

Lagt sammen med, at misligholdelsen af kreditkort- og billån ifølge data fra kreditbureauet Equifax er steget til det højeste niveau i et årti i USA, virker det ifølge Oskar Barner Bernhardtsen ubelejligt, at inddrivelsen af studiegæld genoptages oveni det.

»Lige nu ser vi en kombination af adskillige ting, som rammer forbruget. Pludselig kan det gå utroligt stærkt, og jeg tror, at man bliver overrasket over, hvor store konsekvenserne det i sidste ende får for virksomhedernes indtjening og arbejdsløsheden,« siger Oskar Barner Bernhardtsen.

Saxo Bank-strategen understreger, at det også vil få konsekvenser for investorerne, da aktiekurserne i deres kerne er drevet af indtjeningen i virksomhederne, som er følsomme over for amerikanernes forbrugslyst.

Finansmarkederne har de seneste måneder tolket negative tal relateret til forbruget og arbejdsmarkedet i USA som positive. Tesen er, at de er tegn på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil lykkes med at tæmme inflationen med sine rentestigninger uden at skabe en recession.

Men ifølge Andreas Østerheden, seniorstrateg i det uafhængige analysehus Vanda Research, vil recessionsangsten indfinde sig i markederne igen, hvis både forbruget og arbejdsmarkedet begynder at vise alvorlige svaghedstegn.

Med andre ord vil troen på en blød landing af økonomien blive mindre.

Han konstaterer, at de amerikanske forbrugere og arbejdsmarkedet har været »en sidste bastion« for aktiemarkedet og økonomien de seneste måneder, hvor især Europa og Kina har vist mere svaghed end ventet.

»Kortsigtet vil et lavere forbrug være positivt for aktierne, men aftager det væsentligt, vil de dårlige nyheder blive dårlige nyheder igen, og så tror jeg, at vi vil se investorerne bevæge sig tilbage til en recessionsstrategi, hvor de søger ud af aktierne og over i sikre obligationer,« fastslår han.

På aktiemarkedet vil det ifølge seniorstrategen være forbrugsrelaterede aktier inden for områder som rejser, hoteller og fritid, som vil mærke konsekvenserne, hvis amerikanerne begynder at holde på pengene.

Andreas Østerheden vurderer, at tilbagebetalingen af studielånene kan blive en katalysator for, at recessionsangsten vender tilbage. Men det er for tidligt at sige, hvor vidtrækkende konsekvenser begivenheden vil få.

»For at aktiemarkedet for alvor begynder at vende snuden nedad, tror jeg, at vi skal se flere makroøkonomiske sprækker i USA. Usikkerheden er stor, og det er for tidligt at satse på,« siger han og betoner, at tallene for det amerikanske detailsalg og arbejdsmarked stadig ser robuste ud.

Men ifølge Andreas Østerheden bør de voldsomme renteløft, som USA’s centralbank har lavet, begynde at bide i økonomien de næste måneder.

Federal Reserve har siden marts 2022 hævet sin rente fra 0,25 pct. til 5,5 pct. - og stramningerne slår typisk igennem med en forsinkelse på 1,5 år.

»Vi er fortsat ikke undervægtet i aktier, eftersom vi afventer tegn på, at økonomien bliver svagere. Men med de risici, der er derude, så tror jeg bestemt ikke, at vi er ”out of the woods”, og det i dag er det rigtige tidspunkt at satse stort på aktier,« siger Andreas Østerheden.