Ny prismodel: Nu viser stigningerne sig på elregningen
Historisk har betaling for driften af lokale elnet – nettariffen – fyldt meget lidt på elkundernes regning. Sådan er det ikke længere - få overblikket på 2 minutter.
En ny opgørelse fra Forsyningstilsynet viser, at forbrugerprisen på el har stabiliseret sig efter et vanvittigt 2022. Til gengæld er der flyttet rundt på afgørende poster på elkundernes regning.
1. Elprisen. Energikrisen betød sidste år skyhøje markedspriser på el, der kulminerede i 4-5 kr. pr. kilowatt-time (kWh) i august. For almindelige elkunder skal der oveni den rene markedspris betales elafgift, abonnementer, eltarif til statslige Energinet og en særlig nettarif-betaling til det lokale elnetselskab – plus selvfølgelig moms. Historisk har nettariffen fyldt meget lidt. Sådan er det ikke længere.
2. Nettariffen. Nettariffen er betaling for driften af lokale elnet. Posten dækker også indkøb af el til at erstatte tabt el under transporten rundt på elnettet. Er markedsprisen på el høj, puster det derfor til elnetselskabernes udgifter og nettariffen . Samtidig indførte mange af landets 37 elnetselskaber den 1. januar en ny prismodel, som betyder forskellige nettariffer alt efter, hvornår på døgnet elforbruget sker. Det betyder f.eks., at Radius-elkunder i dag betaler 1,37 kr. i nettarif – inklusive moms – for el brugt i tidsrummet kl. 17-21. Sker forbruget om natten, er tariffen blot 0,15 kr.
3. Prismodellen. Green Power Denmark, der er talerør for energibranchen, forklarer, at den samlede regning for elkunderne ikke bliver større af den ændrede prismodel for nettariffen. Det forudsætter dog, at elkunderne flytter elforbruget væk fra de dyre timer i tidsrummet kl. 17-21 til billigere nettarif-timer. Sker det ikke, udløser den nye prismodel ekstraregninger. Samtidig har flere og flere elkunder et elprodukt med variable elpriser, så de kan nyde godt af timer med billig strøm. Men på grund af den nye nettarif-model kan jagten på billig vindmøllestrøm kl. 19 nu ende som en dyr løsning, fordi det er her, at nettariffen er højest.
4. Bonusinfo. I 1. halvår har landets 2,8 mio. private elkunder nydt godt af, at den statslige elafgift ekstraordinært har været fjernet, så der kun er blevet opkrævet EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. Det har været med til at holde elprisen lav, selv om nettariffen mange steder er braget i vejret. Men den 1. juli blev elafgiften på 0,70 kr. genindført. Bedre bliver det ikke i 2024, hvor elafgiften står til at stige 9 pct. til 0,76 kr. pr. kWh. For en husstand med et typisk elforbrug betyder alene elafgiften en årlig udskrivning inklusive moms i niveauet 4.300 kr.
