Derfor bør pensionspengene ikke holde dig vågen
Pensionen har været hårdt ramt af krisen. Men spørgsmålet er, hvor meget det egentlig betyder.
Danskerne behøver ikke at frygte for alderdommen, selv om deres pensionsopsparing er blevet hårdt ramt af de senere års krise. Det skriver Politiken onsdag på baggrund af en analyse fra fra ATP.
Selv om man er så uheldig at have sparet op i en lang periode med lav vækst og lave renter, vil man få omtrent det samme udbetalt, som hvis samfundsøkonomien havde været mere gennemsnitlig, viser analysen.
»Det her viser, at danskerne ikke behøver at ligge vågne om natten over deres pensionstilværelse, selv om det er dårlige tider for samfundsøkonomien«, siger chefanalytiker Ole Beier Sørensen fra ATP til Politiken.
Årsagen er, at selv om lave renter betyder mindre opsparing og dermed mindre udbetalinger fra private pensioner, vil det i stor grad blive opvejet af større udbetalinger fra især folkepensionen.
»Vi har her fat i et overset aspekt af vores pensionssystem. Samspillet mellem privat pension og folkepension udjævner i høj grad de samlede pensionsmæssige virkninger af gode og dårlige tider«, siger Ole Beier Sørensen til Politiken.
ATP's modelberegninger viser, at en lønmodtager, som sparer op i en gennemsnitlig samfundsøkonomi, vil have en disponibel pensionistindkomst, der svarer til cirka 68 procent af den indkomst, der var til rådighed i de erhvervsaktive år.
Hvis væksten i reallønnen og investeringsafkastet i stedet er lav i den periode, hvor opsparingen trækker renter, vil pensionisten også have en disponibel indkomst, som svarer til cirka 68 procent af indkomsten i arbejdslivet. Pensionen bliver altså mindre målt i kroner og øre, men da lønnen i arbejdslivet også har været lavere i en periode med lav vækst, er der ingen forskel på, hvor stor pensionen bliver i forhold til hidtidig indkomst.
Årsagen er, at der er forskel på, hvor pengene kommer fra. I standardforløbet kommer halvdelen fra folkepensionen. I forløbet med lav vækst kommer hele 65 procent fra folkepensionen.
Når pensionens dækning i sidste ende bliver så ens - uanset samfundsøkonomien - skyldes det tre forhold, forklarer Ole Beier.
- Det betyder for det første en del, at folkepensionen som udgangspunkt er ens for alle.
- Dernæst har det også meget at sige, at udbetalingen fra pensionen i store træk følger lønudviklingen.
- Og endelig fungerer folkepensionen sådan, at højere privat pension fører til en lavere folkepension - og omvendt.
