Privatøkonomi

Over halvdelen af boligejerne betaler ikke afdrag

Danskernes lyst til fast forrentede lån er markant stigende, men ikke lysten til at afdrage.

Artiklens øverste billede
Fristelsen til at vælge kombinationen af flekslån og afdragsfrihed er fortsat stor for mange på grund af den ekstremt lave ydelse.

Over halvdelen af danske boligejere betaler fortsat ikke afdrag på deres boliglån.

Afdragsfriheden toppede i 3. kvartal 2013 med 56,7 pct. Siden er tallet faldet og er nu på 56,2 pct., viser en statistik, som Realkreditrådet og Realkreditforeningen har offentliggjort.

Kombinationen af afdragsfrihed og flekslån kan udvikle sig til en giftig cocktail, mener cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærgaard.

"Der er stadig en betydelig del af de danske boligejere, der kører med fuld risiko på deres lån i form af afdragsfrihed og variabel rente. Det kan undre, at der ikke er flere af den type lånere, der har set deres snit til at få låst renten fast på 2,5 pct. eller 3 pct. den seneste tid," siger Lone Kjærgaard.

Ca. 45 pct. af boligejerne har valgt kombinationen af lån med variabel rente og afdragsfrihed. Det er et beskedent fald i forhold til 2. kvartal. På samme tidspunkt sidste år var tallet 45,7 pct. Men tallet er stadig for højt, mener Lone Kjærgaard.

"Det lugter af, at danskerne er ved at lulle sig i søvn efter årevis med lave renter og nu forventer, at lave renter er den nye verdensorden," siger hun.

At vælge kombinationen af flekslån og afdragsfrihed kan være fristende på grund af den rekordlave ydelse, mener forbrugerøkonom i Sydbank, Camilla Skovsbo Erichsen. Men det er vigtigt at se længere frem, når man vælger sit lån.

"Hvis man vælger et lån med variabel rente, bliver ens privatøkonomi følsom over for udviklingen i renten. Inden man vælger låntype, skal man derfor gøre op med sig selv, om man vil leve med den risiko der ligger i, at ydelsen på lånet kan stige, eller om man hellere vil prioritere at have sikkerhed omkring de fremtidige ydelser," siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Det seneste år er boligejernes gæld ellers faldet med 0,5 pct. Det er et beskedent fald, men i forhold til 00'erne, hvor realkreditgælden steg med op til 15 pct. årligt, er det godt nyt, mener Lone Kjærgaard.

At der i det hele taget afdrages så meget, skyldes primært den lave rente. Den betyder, at afdraget udgør en stigende del af den samlede boligudgift.

For et år siden var det samlede udlån til boligejerne på 1.450 mia. kr. Udlånet var fordelt med 822 mia. på lån uden afdrag og med 628 mia. på lån med afdrag. Det svarer til, at 56,7 pct. af realkreditlånet var uden afdrag og 43,3 pct. var med afdrag.

I dag ligger udlånet på 1.446 mia. kr., hvoraf de 813 mia. kr. er uden afdrag og de 633 mia. kr. er med afdrag. Det svarer til at 56,2 pct. af udlånet nu er uden afdrag, mens 34,3 pct. er med afdrag. Faldet er beskedent, men det er der en god forklaring på, mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

"Det marginale fald kan godt betegnes som skuffende. Men hvis man samtidigt tager højde for, at den rekord lave rente betyder, at de boligejere, som rent faktisk afdrager, gør det for fuld skrue, er der ikke noget at sige til, at det er svært at få andelen af lån med afdrag til at vokse mærkbart," siger Lise Nytoft Bergmann.

For eftersom boligejerne har afdraget ca. 30 mia. kr. på deres realkreditlån det seneste år, så skal realkreditinstitutterne først give lån med afdrag for det beløb for overhovedet at holde andelen af afdragsfrie lån stabil, og herefter sørge for at det resterende nyudlån fordeler sig med flere penge på lån med afdrag end på lån uden afdrag. I modsat fald kan andelen af lån med afdrag ikke vokse.

Realkreditudlånet lå på 1.450 mia. kr. til private boligejere for et år siden, men på 1.446,4 mia. kr. i dag. Til sammenligning lå afdragene i 2009, hvor renten var høj f.eks. kun på 22 mia. kr., og på det tidspunkt var det kun 50,8 pct. af boligejerne, som havde et afdragsfrit lån.

"Der er altså færre boligejere, som betaler afdrag i dag end i 2009, og alligevel er afdragene væsentligt højere," lyder konklusionen fra Lise Nytoft Bergmann.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.