Privatøkonomi

Politiet skal se på tilbud fra Peugeot

Forbrugerombudsmanden mener, at bilmærkets informationer om billån har været mangelfulde.

Artiklens øverste billede
Nu skal politiet også se på Peugeots markedsføring. Der er i forvejen en sag mod Hyundai, og flere sager kan være på vej.

Det er slet ikke godt nok.

Det er holdningen hos Forbrugerombudsmanden, der nu har besluttet at indgive en politianmeldelse mod importøren bag det franske bilmærke Peugeot.

Forbrugerne skal let kunne finde alle kreditoplysninger.

Henrik Øe, forbrugerombudsmand

Forbrugerombudsmand Henrik Øe mener, at Peugeot Danmark og importøren, K.W. Bruun Import A/S ikke har givet forbrugerne de nødvendige kreditoplysninger i forbindelse med billån.

Det er anden gang i år, at en bilimportør meldes til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven. Den første anmeldelse var mod mærket Hyundai. Den sag ligger stadig hos politiet.

»Forbrugerne skal let kunne finde alle kreditoplysninger, men det lever Peugeot Danmarks markedsføring af billån ikke op til,« forklarer Henrik Øe.

Sagen går tilbage til november og december 2013, da Peugeot indrykkede annoncer i flere landsdækkende aviser.

»Lille rente på 0,95 pct. Stor køreglæde,« stod der i annoncerne, og desuden reklamerede Peugeot på sin hjemmeside for billånet. Desuden markedsførte mærket i foråret og forsommeren i år billån med 0 kr. i udbetaling i forskellige priseksempler.

Henrik Øe vurderer, at Peugeot Danmark har overtrådt markedsføringsloven ved bl.a.:

  • I avisannoncerne var ikke oplyst det samlede kreditbeløb, og det samlede beløb, der skulle betales tilbage, hvis de lånte penge til bilen.
  • Det fremgik ikke klart og på en fremtrædende måde, om debitor renten var fast eller variabel. Det samme var tilfældet med den årlige omkostningsprocent, lånets løbetid, kontantpris på bilen samt udbetalingen. Desuden var oplysningerne blandet sammen med oplysninger om brændstofforbrug.
  • På sin hjemmeside reklamerede Peugeot Danmark med "208 Finansiering, Rente 0,95 procent" uden på samme side at give de lovpligtige kreditoplysninger.
  • På en underside af peugeot.dk manglede også oplysninger om det samlede kreditbeløb, ligesom de øvrige kreditoplysninger heller ikke fremstod fremtrædende nok.

Hos Peugeot Danmark erkender man, at der er sket en fejl.

»Vi beklager meget, at der er sket en fejl hos vores samarbejdspartner Peugeot Finans. Da vil blev gjort opmærksom på fejlen, kontaktede vi med det samme Peugeot Finans. Fejlen er rettet, og vi vil selvfølgelig gøre alt for, at det ikke gentager sig.

Vi retter ind, for selvfølgelig skal vi følge de gældende regler,« forklarer Hanne Sørensen, der er pressechef for Peugeot Danmark.

Forbrugerombudsmanden opfordrer samtidig de danske bilimportører til at bringe deres markedsføring i overensstemmelse med reglerne.

»Jeg er desværre stødt på flere bilimportører, som ikke giver forbrugerne de kreditoplysninger, som de har krav på,« tilføjer Henrik Øe.

Han undersøger i øjeblikket, om der skal indgives politianmeldelser mod flere bilmærker.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.