Bidraget udgør nu ca. 70 pct. af boligydelsen

88 kr. om måneden efter skat. Så lille kunne udgiften blive, hvis man kun skulle betale rente for at låne 1 mio. kr.

Men så billigt slipper man ikke. De forhøjede satser på kursskæring og bidragssatser slår nu for alvor igennem i de månedlige boligudgifter. Alene bidraget udgør ca. 70 pct. af den månedlige ydelse på et afdragsfrit lån.

Dermed ender den samlede regning for et F1-lån på 890 kr. om måneden efter skat.

Det viser beregninger, som Nordea Kredit har foretaget for Finans, efter at den store decemberauktion er ved at være overstået.

Ved et F1-lån udgør renten til investor 88 kr. ud af de 890 kr., som boligejeren skal betale i månedlig ydelse efter skat, hvis der er tale om et F1-lån. De resterende 9/10 eller 802 kr. (636+166) tilfalder realkreditinstituttet i form af en kursskæring (som omregnes til en rente) og bidragssatsen.

Er der tale om et F3-lån tilfalder godt 3/4 af ydelsen realkreditinstituttet, mens det for F5-lånets vedkommende er tale om knap 2/3.

Den høje kursskæring på 0,3 point rammer F1-lånet mest, da det skal refinansieres hvert år. Men prissætningen er et meget bevidst valg, siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

»Vi har valgt at prisfastsætte vores produkter, så den risiko, et produkt har, også afspejler sig i prisen. Det, synes vi, er mest fair. På den baggrund har vi valgt en prisstruktur, hvor et F1-lån koster mere i kursskæring og bidrag end et F3- eller F5-lån,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis boligejerne ønsker et produkt med lavere bidragssats og kursskæring end på et F1-lån, er de tvunget til at vælge et mere sikkert produkt f.eks. i form af et flerårigt rentetilpasningslån eller et fastforrentet lån.

»I forbindelse med den netop overståede auktion har vi da også anbefalet boligejere med F1-lån at skifte til et mere sikkert produkt. Generelt er det også vores anbefaling, at et fast forrentet lån, vil være en god løsning for mange boligejere.

Når renten til investoren, som køber obligationen, ikke fylder en større del af den samlede ydelse, skyldes det de i øjeblikket ekstremt lave renter. Det gælder ikke mindst, når der er tale om de helt korte rentetilpasningslån.

»Når renten er tæt på 0, vil betalingen til investor selv sagt også være ganske lille, og derved vil bidrag og kursskæring til realkreditinstituttet komme til at fylde en stor del af ydelsen,« siger Lise Nytoft Bergmann.

I takt med at renten på et tidspunkt begynder at stige igen, vil den andel, investor modtager af den månedlige ydelse, gradvist øges.