Nyt prestigelån kan få gennembrud med negativ rente

Realkredittens nye prestigelån står over for et regulært gennembrud. Renten på lånet, der går under navne som FlexKort, Fkort og KortRente, skal fastlægges i slutningen af denne måned. Og som det ser ud nu, bliver renten negativ.

Lånets rente beregnes på baggrund af den såkaldte CITA-rente plus et rentetillæg, og den er nu minus 0,4150. Hvis en kunde i Nordea Kredit skal have refinansieret sit lån 1. juli eller skal have et nyt efter denne dato, bliver renten minus 0,2150 pct.

»Det ser unægtelig ud, som om CITA-renten har fundet et nyt niveau. Som billedet er nu, står boligejerne til at modtage en rente for at låne penge. I Nordea Kredit har vi besluttet, at en eventuel negativ rente sendes videre til boligejerne,« fastslår boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Nordea Kredit og Totalkredit sender den negative rente tilbage til kunderne. Realkredit Danmark vil ikke, men sætter renten til 0. Det har vakt kritik bl.a. fra Mybanker, der mener risikoen ved det nye lån er for stor, når boligejerne bærer en udvidet risiko, fordi renten fastsættes hvert halve år, men ikke får gavn af det, når renten er negativ.

CITA-renten faldt voldsomt, da Nationalbanken sænkede sine renter fire gange på kun 18 dage i starten af 2015. Da CITA-renten var lavest i februar var den nede på -0,87 pct. Siden har den stabiliseret sig og ligger nu på et niveau omkring minus 0,4 pct.

Det er ikke mindst den europæiske centralbank, ECBs, voldsomme tilbagekøbsprogram, der er med til at presse de korte renter helt i bund. Så længe programmet fortsætter, er det ikke sandsynligt, at de korte renter vil stige markant.

Men selv da renten var helt i bund, kunne ingen boligejere nyde godt af det. Det skyldes, at renten kun fastsættes hvert halve år, så vælger man et lån, inden den 1. juli, skal man fortsat betale den rente, der blev fastsat 1. januar.

Det nye lån er blevet udnævnt til at F1-lånets afløser, og realkreditinstitutterne har gjort det så dyrt, at det reelt ikke længere et billigste alternativ. I øjeblikket er F1-lånet billigst, men kun til 1. juli.

Der bliver dog ikke betalt penge tilbage til boligejerne. De vil stadig modtage en månedlig eller kvartalsvis terminsopkrævning, da regningen til det bidrag, realkreditinstitutterne modtager for at administrere boligejernes lån, vil være større end den negative rente, boligejerne står til at modtage.

De fleste realkreditinstitutter har et rentetillæg på lånet, der hedder KortRente i Nordea. Rentetillægget går til investorerne og var derfor været indregnet i den kurs, boligejerne oprindeligt optog deres lån til. I Nordea Kredit ligger rentetillægget på instituttets nuværende KortRente-lån på 0,2 pct.

Så holder renteniveauet sig, ender renten på minus 0,2 pct. Dertil skal boligejerne betale et bidrag, der ligger på 0,8 pct. for et KortRente lån med afdrag ved en 80 pct. belåning. Er lånet uden afdrag ligger bidragssatsen på et tilsvarende lån på 1,05 pct.

Der er tale om mange boligkunder. I Nordea Kredit alene er der udstedt KortRente-lån for 9,2 mia. kr. Heraf er de 8,5 mia. kr. til boligejerne.

Man skal betale skat af den negative rente. Reelt får det ikke den store betydning, da skatten modregnes i fradraget. Og bidragssatsen er fradragsberettiget.