Pensionskunder under tidspres for at få skatterabat

Mange kunder med kapitalpension er under tidspres, hvis de skal nå at omlægge den med skatterabat. For selv om Folketinget har forlænget fristen for omlægning til udgangen af 2015, skal kunder i bl.a. Danica beslutte sig inden månedens udgang.

Her er fristen 30. juni, og overskrider man den, er løbet kørt.

Hos PFA har man sat fristen til den 30. september. Hos AP Pension har man helt til den 5. december.

Siden beslutningen om at afskaffe kapitalpensionen og omlægge den til en aldersopsparing blev truffet, har pensionsselskaberne behandlet situationen vidt forskelligt. I det uafhængige Penge- og Pensionspanelet er anbefalingen ellers klokkeklar: Hvis kapitalpensionen er over 40.000 kr., kan det betale sig at omlægge.

I et af Danmarks største pensionsselskaber, PFA, mister man både sin ydelsesgaranti og adgangen til at få del i den lukrative kundekapital, hvis man vælger den nye pension.

Hos ærkerivalen Danica kan man stort set uden risiko ændre sin kapitalpension, og herfra har rådgivningen længe lydt på, at det er det eneste rigtige at gøre, fordi man får en mærkbar gevinst.

Men der er andre forskelle imellem selskaberne. Så inden man beslutter sig, gælder det om at få regnet konsekvenserne igennem.

Kapitalpensionen blev afskaffet med virkning fra 2013 og erstattet af den såkaldte aldersopsparing. Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange kapitalpensioner, der er i Danmark, men det skønnes, at den samlede formue, som er placeret i kapitalpensioner, ligger på ca. 450 mia. kr.

I første omgang fik vi et års frist til at omlægge, men denne frist blev forlænget til at omfatte 2014 også. Nu er den forlænget endnu engang til udgangen 2015. Forlængelsen af fristen skyldes, at der har været en del forvirring omkring omlægningen.

Selskaberne vidste simpelthen ikke, hvilket ben, de skulle stå på. Der er stadig ganske stor forskel på, hvilken behandling man får, afhængigt af, hvilket selskab man er kunde i.

Den afgørende forskel på kapitalpensionen, som man ikke længere kan indbetale til, og aldersopsparingen, er beskatningen og fradragsmulighederne. Indbetalingerne til en kapitalpension kan trækkes fra i bundskatten. Til gengæld betaler man en afgift på 40 pct., når man hæver den.

Der er ikke fradrag for indbetalinger på aldersopsparingen. Til gengæld er udbetalingen skattefri.

Omlægger man, får man en skatterabat på 2,7 pct., fordi staten opkræver en engangsskat på 37,3 pct.

Så omlægger man en kapitalpension på 100.000 kr. her og nu, skal man betale afgiften på 37.300 kr. med det samme. Tilbage har man 62.700 kr.

Det er en udbredt misforståelse, at gevinsten kun består af skattebesparelsen på 2,7 pct. For de 2.700 kr., man får mere udbetalt i dette tilfælde, svarer altså til en gevinst på 4,5 pct. i forhold til de 60.000 kr., man ellers stod til at få udbetalt.

Konsekvenserne af en omlægning

Kilde: Penge og Pensionspanelet

Når man omlægger, skal man betale afgiften på 37,3 pct. her og nu. Det vil altså sige, at skatten er rykket frem og ikke skal afregnes, når pengene er udbetalt.

Hvis kapitalpensionen er en del af en arbejdsgiverstyret ordning, og det er overladt til pensionsselskabet at placere pengene, så er det selskabet, som skal sælge de værdipapirer, der er nødvendigt for at få betalt skatten.

Hvis man selv styrer pensionen, skal der sælges værdipapirer. Er pensionen 1 mio. kr., skal der altså sælges værdipapirer for 373.000 her og nu. Og det kan måske være lidt hårdt at se, at ens aktieportefølje pludselig reduceres med en tredjedel. Men der er ingen vej uden om, hvis man vil have en aldersopsparing.

Over 1,3 mio. danskere har indtil nu fulgt rådet fra Penge og Pensionspanelet og har omlagt deres kapitalpension til en aldersopsparing.