Skatteregel får danskere til at holde igen med pensionen

Vi vil gerne spare op til pension. Men vi vil have skattefradrag for indbetalingerne, ellers har det ingen interesse.

Det er i grove træk konklusionen på en ny analyse, som Nykredit har udarbejdet. Analysen viser, at den såkaldte aldersopsparing, der har afløst kapitalpensionen, kun i beskedent omfang appellerer til danskerne.

Efter i stor stil at have omlagt kapitalpensioner til aldersopsparing med en skatterabat på 2,7 pct. er danskerne nemlig næsten holdt op med at indbetale på aldersopsparing.

Nykredit har i en tidligere analyse slået fast, at statskassen i løbet af 2013 og 2014 blev polstret med ekstra 80 mia. kr., fordi to mio. danskere omlagde kapitalpensioner til aldersopsparing. Lokkemidlet var en afgift på kun 37,3 pct. mod de 40 pct., der ellers skulle betales i afgift af en kapitalpension.

»Men efter omlægningerne ser det ud til, at danskerne stort set er holdt op med at indbetale på aldersopsparingerne. Folk, der tidligere indbetalte på en kapitalpension, fravælger nu tilsyneladende aldersopsparingen og betaler i stedet ind på livrente og ratepensioner.

Men det er uheldigt, fordi aldersopsparingen faktisk er et godt produkt, som mange pensionsopsparere vil være bedre tjent med,« lyder det fra Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom i Nykredit.

Hans henviser til, at danskerne ifølge foreløbige tal for de samlede pensionsindbetalinger i 2014 indbetalte knap 3,1 mia. kr. på aldersopsparing. Det er ganske vist en stigning på 1,4 mia. kr. i forhold til 2013. Men i 2012 blev der indbetalt 15,9 kr. på kapitalpensioner.

Han vurderer, at det er det manglende skattefradrag for indbetalingerne, der holder kunderne fra at indbetale på aldersopsparing.

»Kapitalpensionen gav fradrag ved indbetaling, mens man så skulle betale skat ved udbetaling. Med aldersopsparingen indbetaler man penge, der allerede er beskattet, men til gengæld er der så ingen skat ved udbetaling. Men der er noget psykologi og tilvænning, som gør, at danskerne kun kan se en fordel ved at indbetale, når det giver skattefradrag,« forklarer Johan Juul-Jensen.

Han betegner aldersopsparing som undervurderet.

»Men i virkeligheden er det et rigtigt godt produkt, der bl.a. ikke giver samme fradrag i offentlige ydelser, som andre pensionsformer gør. Samtidig har man en sum penge, som man nærmest kan bruge som man vil. Man kan hæve et beløb til en ny bil eller en rejse,« forklarer Johan Juul-Jensen.

Han har samtidig en fornemmelse af, at mange danskere i stedet for at betale ind på en aldersopsparing sparer op i frie midler.

»Men det er faktisk en dårlig forretning, fordi de frie midler beskattes hårdere end en aldersopsparing,« forklarer han.

Han fremhæver især aldersopsparingen som attraktiv for lønmodtagere, der ikke betaler topskat, eller hvis man som par forventer en årlig pensionsudbetaling på 135.000-250.000 på grund af modregning i offentlige ydelser.

Men samtidig anbefaler han, at man spreder sine pensionsindbetalinger, så man både indbetaler på livrente, ratepension og aldersopsparing.

»Livrenten lægger en bund resten af livet. En ratepension med udbetaling over 10-20 år giver ekstra penge i de år, man stadig kan være aktiv. Og aldersopsparingen giver en sum penge, som man kan bruge efter behov,« forklarer Johan Juul-Jensen.

Han begrunder det med, at danskerne lever i længere tid og også har det fysisk bedre i årene som pensionister.

»I dag vil pensionisterne gerne kunne fortsætte med at rejse og drikke rødvin, og tidligere tiders småkager og kaffe er blevet afløst af maratonløb. Derfor er det vigtigt at planlægge sine pensionsudbetalinger, så der stadig er råd til det liv, man gerne vil leve,« understreger Johan Juul-Jensen.