Flere boligejere er røget i rødt

Antallet af boligejere, der ikke kan betale ydelsen på deres realkreditlån, stiger.

I årets første kvartal var 4.050 af landets godt 1,5 mio. boligejere i restance, hvilket er 450 flere end i kvartalet forinden. Det viser netop offentliggjorte tal fra Realkreditrådet.

Samtidig har den såkaldte restanceprocent taget et nøk opad til 0,27 pct. Kvartalet forinden lå den på 0,24 pct. Det betyder, at realkreditinstitutterne nu mangler at få 27 øre, for hver 100 kr. boligejerne har skullet betale ved terminen i marts.

En god portion boligejere er altså røget ind i betalingsproblemer, men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

»Den stigende restanceprocent er ikke nogen god nyhed. Omvendt vækker den heller ikke nævneværdig bekymring, da den er forholdsvis lille, og da vi flere gange tidligere har set, at restanceprocenten har svinget en smule fra kvartal til kvartal, uden at der af den grund har været tale om en ny tendens,« siger hun.

Dertil kommer, at restanceprocenten fortsat ligger på et relativt lavt niveau, taget de seneste års restanceprocenter i betragtning. Fra 2000 og frem til i dag har den gennemsnitlige restanceprocent ligget på 0,26 pct. - cirka samme niveau som nu - og efter boligboblen brast, var den helt oppe på 0,35 pct.

»Her og nu er der derfor grund til at tage stigningen til efterretning, uden at man begynder at bekymre sig nævneværdigt om den fortsatte stabilisering på boligmarkedet, som de seneste års faldende restanceprocent har bidraget positivt til,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Det kan virke underligt, at flere boligejere fik betalingsvanskeligheder i årets første kvartal, da både de lange og korte renter satte nye bundrekorder. Renten på et F1-lån var i perioder negativ, mens renten på et 30-årigt fastforrentet lån var helt nede i 2 pct.

Samtidig er beskæftigelsen stigende og olie- og benzinprisen lav, hvorfor en gennemsnitlig boligejer ikke har fået det sværere. Tværtimod.

»Forklaringen på, at restanceprocenten alligevel stiger, skal derfor ikke findes i den overordnede økonomiske udvikling. Og det er positivt, for dermed er smitterisikoen til boligmarkeds generelle helbredstilstand lille. Derimod ser vi ofte, at baggrunden for boligejernes betalingsproblemer skyldes helt personlige forhold som skilsmisse, sygdom eller dødsfald. De forhold er svære at forebygge, og antallet af ramte familier vil naturligt svinge lidt fra kvartal til kvartal,« siger Lise Nytoft Bergmann.