Danskerne har lånt 16 mia. kr. ekstra

Mens boligmarkedet melder om bedring, tager danskerne i banken. I hvert fald er realkreditudlånet steget med 16 mia. kr. i andet kvartal. Det viser Realkreditsektorens udlånsstatistik for andet kvartal.

»Udlånet har ligger meget stille i lang tid, men med den bedring, vi kan se på boligmarkedet, ser det nu ud til, at isen er brudt,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

Med en endnu historisk lav rente kan danskerne hurtigt indkassere en billig rejse, hvis de vælger at spare penge på det billigste realkreditudlån, men udlånsstatistikken viser, at de i højere grad går efter fastforrentede lån med afdrag. Altså, den dyreste løsning, de kan få, hvis de skal låne penge.

»Tallene viser, at selvom boligejerne har haft rig mulighed for at snuppe et lån med en rente tæt på nul, så er det ikke det, der har trukket mest i dem det seneste år. I stedet har mange valgt en mere langsigtet løsning, hvor de både sikrer sig mod rentestigninger og samtidigt tænker i muligheden for at afdrage og dermed spare op i deres bolig,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, og peger på, at variabelt forrentede lån uden afdrag stadig er langt det billigste på kort sigt.

På tre ud af fire nye boliglån vælger danskerne faste renter, og det har fået udlånet på den post til at stige med 23. mia. kr. over det seneste kvartal, lyder det fra Realkreditrådet. På samme tid er F1-lån og lån med renteloft gået tilbage med 16 mia. kr.

»Fremgangen for lån med fast rente og lån med halvårlig rentebinding er sket på bekostning af F1-lånene. I løbet af de seneste tre måneder har bolligejerne sagt farvel til ca. 8.000 F1-lån, hvoraf ca. halvdelen er afdragsfrie. Set over det seneste år er andelen af F1-lån nedbragt fra 26 pct. af boligejernes samlede udlån til 20 pct. I samme periode er andelen af lån med fast rente steget fra 32 pct. til 37 pct.,« forklarer Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Men danskernes søgen mod faste rente er ikke bare et udtryk for sund fornuft.

Dels er forskellen mellem korte og lange renter blevet mindre, men realkreditinstittutterne har også påvirket omlægningen, lyder det fra Joachim Borg Kristensen, boligøkonom ved Nykredit. Både med anbefalinger og differentierede bidragssatser, skriver han til Finans Live.

»Endeligt har der også i forskelligt omfang været lukket for udstedelsen af F1-lån i flere institutter som følge af situationen i foråret med negative renter,« forklarer han og henviser til Nationalbankens kroneforsvar.

Karsten Beltoft er enig i, at realkreditinstitutterne har haft en finger med i spillet, og han glæder sig da derfor også over udviklingen.

»Mindre afdragsfrihed og flere fastforrentede lån har været en vigtig målsætning for institutterne i lang tid, og det er noget, myndighederne også har ønsket af hensyn til den finansielle og økonomiske stabilitet. Markedsudviklingen har hjulpet til, men det er klart, at institutterne selv har gjort meget, og den indsats vil fortsætte. Der er stadig et stykke vej,« siger Karsten Beltoft.

Hos Nykredit forventer man også, at danskerne fortsat vil låse renten på deres lån, da »boligejerne formentligt har fået en opfattelse af, at rentebunden ligger bag os,« siger Joachim Borg Kristensen.

Han noterer sig dog også, at den effektive rente for fastforrentede realkreditlån er steget fra 2,1 pct. til omkring 3,1 pct. siden april, mens spændet til de korte boligrenter er blevet udvidet. De lidt højere renter kan være med til at bremse søgningen mod længere rentebinding, mener han.

»Vi vurderer, at det vil bremse søgningen mod længere rentebinding - men ikke stoppe den. Den faste rente er stadig meget lav i historisk perspektiv, og fremadrettet vil ny lovgivning og de differentierede bidragssatser understøtte søgningen mod mere fast rente og afdrag,« vurderer fra Joachim Borg Kristensen.

For et fastforrentet lån med afdrag på 1 mio. kr., ligger ydelsen i øjeblikket på 4.075 kr. om måneden efter skat. Til sammenligning skal man kun betale 695 kr. i måneden efter skat, hvis man har valgt det billigste variabelt forrentede lån. Godt nok er det dyrere at vælge fastforrentede lån med afdrag, men det er også mere fornuftigt, mener Lise Nytoft Bergmann.

»Man kender sin boligøkonomi de næste 30 år frem i tiden, og man oparbejder løbende en friværdi, som kan vise sig nyttig, hvis tilværelsen slår et sving, man ikke havde forventet på forhånd,« siger hun.