Boligmarked i vildt prishop vækker bekymring

Det bliver fortsat dyrere at købe hus eller lejlighed i Danmark, og selvom det overordnet set er en positiv tendens, får det også visse alarmklokker til at ringe.

I maj steg huspriserne med 2,1 pct., mens lejlighedspriserne steg med 0,7 pct. Dermed er husene blevet 7,5 pct. dyrere over det seneste år, mens lejligheder er steget 10,5 pct. i pris.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

»Priserne stiger, uanset om vi vender blikket mod markedet for huse eller lejligheder, om end markedet for lejligheder er i en kategori for sig selv,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Tallene vidner om, at det »går godt på boligmarkedet,« mener hun.

På ejerlejlighedsmarkedet er priserne steget med 42 pct. siden bunden i december 2011, og på landsplan ligger priserne nu kun 1,2 pct. under pristoppen i juli 2006. Prishoppet er i høj grad drevet af fremgangen i det centrale København.

»Det er så voldsom en stigning på så kort en årrække, at det mest dækkende begreb for situationen efterhånden snarere er bekymring end forundring,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Til sammenligning er huspriserne steget med 17,9 pct. siden bunden og ligger nu 6,6 pct. lavere, end da huspriserne toppede i maj 2007.

Forklaringen på de stigende boligpriser skal primært findes i to faktorer: Renteudviklingen og beskæftigelsen.

De seneste år er renten faldet voldsomt, hvilket har gjort det billigere at finansiere en bolig. Samtidig er beskæftigelsen steget næsten kontinuerligt to år i træk, hvorfor mange danskere er gået fra passiv forsørgelse til løncheck.

»Det har ikke blot gjort det nemmere for de nye arbejdstagere at blive kreditgodkendt, men også bekræftet allerede eksisterende arbejdstagere i, at jobsikkerheden er bedret, og at et boligkøb derfor ikke er så risikabel en investering, som i tider hvor jobtaburetten er mere vakkelvorn,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Med 30-årige fastforrentede lån, der i en periode kunne erhverves med en rente på sølle 2 pct, og en kortvarig negativ rente på F1-lån, har vilkårene for vordende boligkøbere været særdeles gunstige.

De kunne vælge mellem en variabel ydelse på deres realkreditlån, der var tæt på nul, selv når bidraget til realkreditinstitutterne var betalt, eller en fast ydelse, der ikke var meget højere end den ydelse, der for få år siden blev kaldt historisk lav - selv for et F1-lån.

Siden maj er renten imidlertid steget. For et fastforrentet lån betyder det, at den 30-årige toneangivende obligation nu har en rente på 3 pct. For et F1-lån betyder det, at renten igen ligger over nul, og at man derfor ikke længere bliver betalt for at låne penge.

»Men da en fast rente på 3 pct. og en variabel rente lige over nul fortsat må karakteriseres som nogle meget lave niveauer, vurderer vi ikke, at det i sig selv er faretruende for udviklingen på boligmarkedet. I stedet vurderer vi, at det vil tage toppen af de prisstigninger, vi alternativt ville have set særligt i de dyre områder. Og taget den nuværende udvikling på lejlighedsmarkedet i betragtning er det ikke nogen kedelig udvikling - snarere tværtimod,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Også Nykredit forventer, at renteuro og et generelt højere renteniveau vil lægge en dæmper på boligmarkedet fremadrettet.

»Det skyldes netop, at vi vurderer, at en stor del af fremgangen i 1. halvår er rentedrevet. Samtidig bør prishoppet ikke forveksles med, at et nyt boligopsving har haft hele det danske boligmarked,« siger boligøkonom Joachim Borg Kristensen.

Samtidig understreger han, at stigende boligpriser langt fra er et landsdækkende fænomen.

»Fremgangen vil fortsat være størst i Københavnsområdet og omkring de største byer i Jylland og på Fyn. I mange land- og yderområder vil efterspørgslen på boliger fortsat være svag. Her betyder et stort antal boliger, der står tomme eller til salg på markedet, også, at potentialet for højere boligpriser er begrænset,« siger Joachim Borg Kristensen.