Stadig flest med afdragsfrie lån

Over halvdelen af boligejerne betaler ikke af på deres boliggæld.

Afdragsfrie lån udgør nu 52,7 pct. af realkreditlånene, viser nye tal fra Nationalbanken. Da det var højst, var tallet 56 pct. Der er flere naturlige forklaringer på, at tallet er faldet.

»Hvis jeg skal vægte det, er det udløbet af afdragsfrihed, der er afgørende. Det reducerer i sig selv andelen af afdragsfrie lån,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Henig.

Over halvdelen af de kunder, der oplever, at afdragsfriheden udløber, begynder at afdrage. Resten forlænger afdragsfriheden. Udviklingen ses også hos nye boligkøbere. Kun 4 ud af 10 optager nu et afdragsfrit lån. Men man skal passe på med at lægge for meget i månedstallene, mener Christian Hilligsøe, der hæfter sig ved, at aftrapningen af afdragsfriheden har mistet lidt af farten.

»Den mindre udbredelse af afdragsfrie lån skyldes flere elementer. For det første er bidragssatserne over de senere år sat op på afdragsfrie lån, og sammen med historisk lave renter har det betydet, at flere har haft interesse for at sætte skub i afdragsbetalingerne. For det andet har en del låntagere brugt deres 10 afdragsfrie år på realkreditlånet, og et flertal af disse betaler nu afdrag. Udløb af 10-års afdragsfrihed vil også over de kommende år være med til at give et nedadgående pres på udbredelsen af afdragsfrihed til boligejerne,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

I Nykredit glæder man sig også over udviklingen, der er med til at øge robustheden mod prisfald, fastslår boligøkonom Joachim Borg Kristensen.

»Når renterne falder, vil afdrag på variabelt forrentede lån således automatisk stige som følge af annuitetsprincippet. Men bevægelsen skyldes også, at mange boligejere har tilvalgt lån med afdrag ved såvel boligkøb som låneomlægning. Afdrag fungerer som opsparing og kan øge robustheden mod en situation, hvor ejendomspriserne falder. Endelig begynder et stigende antal boligejere også at afdrage, fordi de når til deres planmæssige udløb af den afdragsfrie periode,« siger Joachim Borg Kristensen.

Forsigtigheden gælder også på andre områder. Lysten til at låne flere penge er nemlig stærkt begrænset blandt boligejerne, og det kan få konsekvenser for forbruget, mener Christian Hilligsøe Heinig.

Vi bruger nemlig stort set alle de penge, vi tjener, og afdrager mere. Men når vi ikke låner yderligere, betyder det, at væksten i forbruget skal komme i form af flere i job samt lønstigninger. Ellers er der en risiko for, at forbruget stagnerer. Joachim Borg Kristensen tror dog på, at der nok skal komme gang i udlånet igen.

»Vi forventer, at realkreditudlånet til boligejere vil stige svagt fremadrettet. Det skyldes primært den stigende aktivitet på større dele af boligmarkedet. Til trods for rentestigningen hen over sommeren er realkreditrenterne fortsat på et så lavt niveau, at det stimulerer boligmarkedet. Omvendt vil boligejernes bevægelse med mere afdrag formentlig fortsætte, og det vil reducere væksten i det udestående realkreditudlån. Det er i sig selv positivt, fordi det gør boligejerne mere robuste og mindre følsomme over for perioder med rentestigninger eller prisfald på boliger,« mener Joachim Borg Kristensen.