Heftig boligprisvækst i første halvdel af 2015 - en kvart million fra eller til var næsten ligegyldig

Et rentedyk gav boligsælgere særdeles gode betingelser i første halvdel af 2015.

Det kan ikke mindst spores i de boligpristal, som Danmarks Statistik onsdag morgen har udsendt. Af statistikken fremgår det ganske vist, at boligmarkedet tog lidt af farten af i juni, men ser man over hele første halvår, så steg huspriserne med markante 5,8 pct., mens lejlighederne, hvoraf en stor del af placeret i København, steg med 9,8 pct.

Ifølge Nordea Kredit, der er en af landets få realkreditinstitutter, skal forklaringen på prisløftet findes i renten, der tynget af ikke mindst udviklingen i Grækenland tog ruten nedad.

Det førte til, at man i begyndelsen af 2015 kunne få et fastforrentet 30-årigt lån til en rente på bare 2 pct., mens den 1-årige flekslånsrente kravlede i negativt territorium.

Den helt usædvanlige situation på markedet for boligfinansiering førte ikke overraskende til højere priser.

»Rentefaldet gjorde det nemmere for boligejerne at blive kreditgodkendt, og på den korte bane blev det nærmest ligegyldigt, om boligen kostede en kvart million mere eller mindre,« forklarer Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Finansierede man - på trods af økonomernes advarsel om at undlade det - sin bolig med et F1-lån ville et ekstra lån på 250.000 kr. koste så lidt som 160 kr. om måneden efter skat.

»På den baggrund kan det ikke undre, at boligsælgerne så deres snit til at sætte prisen op, mens boligkøberne så deres snit til at få en hurtig handel i hus til en lav månedlig ydelse, også selv om det betød, at de måtte hoppe med på prisspiralen,« mener Lise Nytoft Bermann.

Den seneste udvikling betyder, at ejerlejlighederne nu er steget med 42 pct. siden bunden og faktisk blot er 1,1 pct. fra pristoppen, der daterer sig til juli 2006. Før det store priskollaps.

På trods af fremgangen er man på økonomernes hold varsomme med at tale om en decideret boligboble, men i Nordea Kredit løfter man i hvert fald pegefingeren og minder om lærdommen fra finanskrisen: De gode tider varer ikke ved.

»Det er så voldsom en stigning på så kort en årrække, at selv de glade københavnske ejerlejlighedsejere, hvor prisfesten har været vildest, bør spørge sig selv, om det kan blive ved, eller om vi er tæt på toppen for denne omgang – ikke mindst set i lyset af de seneste rentestigninger,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Hun opfordrer boligejerne til at indrette økonomien efter "nye fremtidsudsigter" ved eksempelvis at begynde at betale afdrag for at mindske følsomheden over for mulige prisfald.

Mens ejerlejlighederne har undergået en heftig fremgang, så er opturen på husmarkedet mere afdæmpet .

Priserne på husene er steget 15,7 pct. siden bunden, og de har fortsat 8,7 pct. op til toppen fra 2007. Mens det i Danske Bank-optik ikke rækker til boblespekulationer, så er cheføkonom Steen Bocian mere bekymret for lejlighederne i København.

»Man skal huske, at hvis ejerlejlighedspriserne kan stige med 10,2 pct. på et år, så kan de også falde tilsvarende. Det drejer sig i kroner og ører om godt 180.000 kr. for en gennemsnitlig ejerlejlighed - det er jo rigtigt mange penge for de fleste danskere,« forklarer han.

I landets største bank forudser man dog, at renterne vil forblive lave "ganske længe". Derfor er man også af den overbevisning, at lejlighederne og huspriserne vil stige yderligere.

I Nykredit, der er landets største formidler af realkreditlån, er man en anelse mindre optimistisk.

Finansinstitutionen minder om, at renterne har været stigende siden maj, at volatiliteten er øget, og at man så sent som onsdag har fået 3,5 pct.-lånet i spil igen.

»Vi forventer, at renteuroen og et generelt højere renteniveau vil fortsætte med at dæmpe prisstigningerne på boligmarkedet,« lyder det fra boligøkonom Joachim Borg Kristensen.

Nykredit venter samlede prisstigninger i 2015 på 5,8 pct. for husenes vedkommende, mens ejerlejlighedspriserne vil stige med godt 10 pct. på landsplan.

Fremgangen vil fortsat være størst i København og omkring de største byer i Jylland og på Fyn. I mange landdistrikter er efterspørgslen efter boliger derimod svag, forlyder det.