150.000 betaler for meget for deres boliglån: Er du en af dem?

Boligejere med lån for 150 mia. kr. betaler mere i månedlig ydelse, end de behøvede. For så stort et udlån har stadig en rente på 3,5 pct. eller derover.

Da et gennemsnitligt boliglån er på 1 mio. kr., drejer det sig om ca. 150.000 boligejere, vurderer Nordea Kredit. I realkreditsektoren har man længe undret sig over, hvorfor mange frivilligt vælger at betale for meget. Men det seneste rentefald giver dem en ekstra og uventet chance. Og timingen er god, for opsigelsesfristen udløber ved udgangen af denne måned.

»Hvis der er boligejere, som ønsker at minimere deres omkostninger i forbindelse med konverterengen, er tidspunktet godt. Den næste opsigelsesfrit på deres eksisterende lån falder nemlig ved månedens udgang. Ved at konvertere så tæt på en opsigelsesfrist som muligt kan boligejerne reducere deres differencerenter og derved gøre konverteringen mere attraktiv,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Gevinsten ved at lægge om er umiddelbart beskeden. Så for at manøvren giver mening, er det afgørende, at man tror på en rentestigning på et senere tidspunkt.

Ifølge Nordea Kredit skal hele tre krav opfyldes, før det giver mening:

Sådan ser det ud, hvis man omlægger et lån på 1 mio. kr.

Kilde: Nordea Kredit

Tager man f.eks. udgangspunkt i et fast forrentet lån med afdrag på 1 mio. kr., en rente på 3,5 pct. og en restløbetid på 27 år, som konverteres til et tilsvarende 2,5 pct. lån, falder den månedlige ydelse efter skat fra 4.160 kr. til 4.020 kr., dvs. med 140 kr. Samtidigt stiger det månedlige afdrag 360 kr. Ulempen er, at restgælden stiger med 28.000 kr.

Hvis renten falder yderligere, vil boligejeren først være sikker på, at han er bedre stillet med sit nye 2,5 pct. lån end sit nuværende 3,5 pct. efter ca. fire et halvt år.

»Bliver renten på det nuværende niveau eller stiger den, vil det tage kortere tid, før konverteringen er en økonomisk succes,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Er lånet uden afdrag, falder den månedlige ydelse med 470 kr. efter skat, mens restgælden stiger med 43.000 kr. I det værst tænkelige tilfælde kan det tage op til syv år, før konverteringen er en succes. Bliver renten på sit nuværende lave niveau, er boligejeren bedre stillet med sit nye 2,5 pct. lån efter knap tre år, og stiger renten, går det endnu hurtigere.

Den alt overvejende fordel ved at lægge om er, at man får et kursfølsomt boliglån, som kan omlægges igen, hvis renten stiger igen.

»Meget taler for, at boligejerne får regnet på deres konverteringsmuligheder, og eftersom den næste opsigelsesfrit nærmer sig, er det ikke nogen dårlig idé, at få det gjort nu,« mener Lise Nytoft Bergmann.