Afdragsfrihed kan blive en dyr affære
Det bør ikke kun være den månedlige ydelse, der afgør valget af lån.
Afdragsfrihed er langt dyrere end almindelige boliglån. Reelt er ekstraomkostningerne ved afdragsfriheden så høje, at boligejerne nøje bør overveje, om den reelt kan betale sig.
Ca. halvdelen af alle boligejere har i dag et afdragsfrit lån. For mange giver det mening, men bestemt ikke for alle, mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann. Det giver mening, hvis boligejerne har andre og dyrere realkreditlån ved siden af, eller hvis de har nået en alder, hvor de ikke længere sparer op men sparer ned.
»Men når vi samtidig ved, at danskerne har 812 mia. kr. stående i banken, hvoraf de godt 560 mia. kr. kan hæves uden varsel, så er der noget der tyder på, at flere ville have glæde af at betale afdrag på deres lån. For hvor det kan være svært at få en rente, der ligger meget over 0 pct. på en almindelig lønkonto, så er man sikker på at spare et større beløb, hvis man nedbringer sit realkreditlån,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Hun tager udgangspunkt i en boligejer med et lån på 1 mio. kr. med 10 års afdragsfrihed. Boligejeren vil have betalt 1.526.000 kr. efter skat, når de 30 år er gået, hvis man lægger alle ydelserne sammen.
Til sammenligning vil en boligejer, der optager et tilsvarende lån med afdrag i hele perioden kun have betalt 1.397.000 kr., eller 129.000 kr. mindre. Det gælder, hvis man antager, at begge lån er fuldt afviklede, når de 30 år er gået.
Fast forrentet 2,5 pct. lån på 1 mio. kr.
| Lån med afdrag | Lån med afdragsfrihed | |
|---|---|---|
| Månedlig ydelse efter skat nu | 3.740 | 2.020 |
| Månedlig ydelse efter 10 år | 3.820 | 5.200 |
| Samlet ydelse i 10 år | 453.000 | 242.000 |
| Restgæld efter 10 år* | 767.000 | 1.043.000 |
| Samlet ydelse efter 30 år | 1.397.000 | 1.526.000 |
*Samme kursniveau som ved låneoptagelsen
Hvis man ser alene på de første 10 år, vil boligejeren uden afdrag have betalt 242.000 kr., mens boligejeren med afdrag vil have betalt 453.000 kr. Det betyder, at boligejeren med afdrag vil have betalt 210.000 kr. mere end boligejeren uden afdrag. Til gengæld vil boligejeren, der løbende har afdraget, have en gæld der er 276.000 kr. mindre.
»Så selv ved en kortere tidsperiode kan det godt betale sig at tænke i afdrag, hvis man kan finde pengene til det,« konstateterer Lise Nytoft Bergmann.
Når boligejere med afdrag slipper så meget billigere end boligejere uden afdrag, skyldes det tre forhold:
- Boligejere uden afdrag betaler en højere rente, fordi de ikke løbende nedbringer deres restgæld.
- Bidragssatsen er højere på et lån uden afdrag end på et lån med afdrag.
- Boligejeren uden afdrag vil få en højere hovedstol, fordi kursen på de afdragsfrie lån er lavere end kursen på lån med afdrag.
»Vi anbefaler altid, at boligejerne overvejer, om og i givet fald hvor længe de har brug for afdragsfrihed. Når de afdrager, polstrer de sig både bedre til uventede hændelser i fremtiden, ligesom de stiller sig selv i en bedre situation, når de går på pension.«
Den lave rente gør det nemmere for boligejere at gå i gang med at afdrage. På at variabelt forrentet lån er ydelsen for et lån med afdrag næsten lige så lav, som den ydelse boligejerne betalt på et afdragsfrit lån tilbage i 2009, da renten var højest.
»Det er vores indtryk, at mange boligejere er opmærksom på at påbegynde afvikling. Om ikke før, så i hvert fald når den første periode på f.eks. 10 år uden afdrag udløber. Derfor ser vi også, at andelen af afdragsfrie lån falder, og stadig flere boligejere nedbringer deres gæld,« siger Lise Nytoft Bergmann.
