Boligrenter dykker til historisk bund

Boligrenterne dykker igen. Kun to gange i historien har den lange rente været lavere, og tirsdag var renten på de 30-årige boliglån den laveste i fem måneder.

I øjeblikket handles det 30-årige 2 pct. lån med afdrag i kurs 98,3, mens lånet med 10 afdragsfrie år handles i 96,8. Vi skal tilbage til begyndelsen af 2015 og sensommeren 2016 for at finde en tilsvarende lav rente.

»Den lange rente er igen faldet. For boligkøberne betyder det, at de kan få et 30-årigt 2 pct. lån til den højeste kurs i fem måneder. Det betyder lavere gæld og lavere ydelse,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Rentefaldet er også glædeligt for de boligejere, der har et fast forrentet lån, og som ikke allerede har konverteret det. Den næste opsigelsesfrist falder den 30. april, så gør man sig de tanker, kommer rentefaldet på et belejligt tidspunkt.

På kun fire måneder er kursen på det 30-årige fast forrentede 2 pct. lån steget fra 95,4 til nu 98,2. Det har gjort det nemmere for boligkøberne at blive kreditgodkendt.

Hvis man tager udgangspunkt i en familie, der har råd for at bruge 6.000 kr. om måneden på deres boliglån, vil den i dag kunne få et boligkøbsbevis på 1.785.000 kr., hvis købet finansieres med et realkreditlån på 80 pct. af købesummen, et banklån på 15 pct. og de sidste 5 pct. i udbetaling.

For fire måneder siden havde boligkøbsbeviset kun lydt på 1.728.000 kr. Det betyder, at familien kan købe en bolig, der er 57.000 kr. dyrere i dag end for fire måneder siden, uden at den af den grund skal trække flere penge op af lommen.

»Renten har stor betydning for det beløb, man kan blive kreditgodkendt til. Er renten lav, bliver ydelsen det samme, og derfor kan man få lov at købe et større eller bedre beliggende hus, end hvis renten havde været høj. Den seneste renteudvikling har været godt for køberne,« konstaterer Lise Nytoft Bergmann.

De seneste ugers rentefald skal primært forklares med, at investorerne ikke længere har lyst til at løbe den helt store risiko. I stedet søger mod de sikre danske realkreditobligationer. Udviklingen er bl.a. en konsekvens af Trumps vanskeligheder med at finde opbakning til hans sundhedsreform, og det har sænket investorerne forventninger til præsidentens øvrige reformønsker.

I efteråret 2016 skyldes de lave renter det uventede Brexit, hvor investorerne begyndte at tvivle på, om EU-skepsissen ville brede sig med store økonomiske konsekvenser til følge. Det fik endnu engang investorerne til at søge over mod sikre værdipapirer herunder de danske realkreditobligationer.

I 2015 skyldtes de lave renter, at den schweiziske nationalbank valgte at lade schweizerfrancen flyde, og det fik investorerne til at spekulere i, om Danmarks Nationalbank ville følge efter med pres på kronen og lavere renter til følge.