Hvem betaler hvad, hvis du bliver skilt? Du svarer nok forkert på det spørgsmål

Omkring hver andet ægteskab i Danmark ender i en skilsmisse, har Danmarks Statistik dokumenteret de senere år.

Det gør Danmark til førende, eller rettere dårligst i EU, når de kommer til at holde ægteskabet i live.

Men faktisk har de fleste gifte danskere ingen ide om, hvad der økonomisk skal ske, hvis det bliver skilt. Det viser en ny undersøgelse, Epinion har gennemført blandt 1.121 repræsentativt udvalgte gifte danskere.

Som udgangspunkt har man formuefællesskab i et ægteskab, med mindre andet er aftalt, og derfor hæfter hver part for sin egen gæld ved en skilsmisse.

73 pct. af de adspurgte i Epinions undersøgelse tror dog, at man hæfter for den anden parts gæld i et formuefællesskab, mens 12 pct. svarer »ved ikke«.

Dermed svarer næsten 9 ud af 10 danskere forkert på spørgsmålet omkring, hvordan gæld skal fordeles ved en skilsmisse. For gæld er personlig - det vil sige, hvis hustruen har skrevet under på gæld i banken eller på anden måde forpligtet sig, er udgangspunktet, at gælden er hustruens alene og ikke mandens, blot fordi de er gift.

Det manglende kendskab til reglerne kan have alvorlige økonomiske konsekvenser, påpeger Anne Broksøe, der er formand i Danske Familieadvokater.

»Hvis man i løbet af sit ægteskab har optaget en betydelig fælles gæld kun i sit eget navn, så er man meget dårlig stillet i forbindelse med en skilsmisse. Det medfører ofte konflikter, fordi den part, der hænger på gælden, kan opleve dette som meget uretfærdigt,« siger hun.

Selvom man er gift og har formuefællesskab, sondres der stadig mellem, hvilke aktiver der tilhører manden, og hvilke aktiver der tilhører hustruen, ligesom der er forskel på, hvem der hæfter for hvilken gæld.

Dermed kan der opstå ubehagelige overraskelser i forbindelse med skilsmisse, hvis parterne ikke har været klar over størrelsen på hinandens gæld. Ved skilsmisse udarbejdes der nemlig et regnskab over, hvad hver part har af aktiver og passiver.

Hvis ens nettoformue er positiv, skal man aflevere halvdelen af formuen til den anden part. Hvis man derimod ikke har overskud, når ens aktiver og passiver er gjort op – f.eks. på grund af en stor gæld – skal man ikke aflevere noget.

Danske ægtepar har heller ikke styr på reglerne om, hvorvidt man må optage gæld uden den andens viden. Hele 49 pct. af gifte danskere ved ikke, at ægtefæller må optage forbrugsgæld uden den andens viden – til gengæld tror hele 46 pct. fejlagtigt, at man godt må optage lån i huset/lejligheden uden den andens viden.

Familieadvokaternes formand opfordrer derfor alle gifte danskere til at sætte sig grundigt ind i både reglerne og mulighederne for deling af gæld i forbindelse med skilsmisse.