Privatøkonomi
0

Selv 80-årige danskere har stor boliggæld

Yngre boligejere er mere motiveret for at afdrage end ældre.

Tegning: Niels Bo Bojesen

Vi siger, vi gerne vil være gældfri. Men vi bliver det ikke. Tværtimod har danskerne i alle aldre stor boliggæld. Der er eksempler på, at folk i 80-alderen har så stor gæld, at de er teknisk insolvente.

Det viser udlånstal, som Realkredit Danmark har bearbejdet. Realkreditinstituttet har sammen med TNS Gallup undersøgt, hvor mange boligejere, der ønsker at blive gældfri. Det ønsker mere end halvdelen. Men det er bestemt ikke alle, der gør noget ved det, viser tallene.

»At boligejere godt op i årene er et stykke vej fra at være gældfri står i skarp kontrast til mange boligejeres syn på at blive gældfri før eller siden. I den virkelige verden ender mange boligejere i en eller anden grad med at udnytte deres opsparing i murstenene. Det kan være via et stop for afdragsbetalinger eller via optagelse af tillægslån,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Langt hovedparten af boligejerne er et godt stykke fra at være gældfri, uanset hvad der står på dåbsattesten.

Ca. 20 pct. i aldersgruppen over 80 år har en belåningsgrad mellem 60 og 80 pct. Der er endda boligejere i alderen 80+, som har en ejerbolig, hvor realkreditgælden overstiger de maksimale 80 pct. af boligens værdi. I den modsatte ende af skalaen er det godt 10 pct. af boligejerne i alderen 80+, som har en belåningsgrad under 5 pct. af boligens værdi, og dermed nærmest er gældfri. I aldersgruppen fra 70-79 år er den tilsvarende andel på omtrent 5 pct.

I det hele taget er de ældre ikke optaget af at blive gældfri, men det er de unge. Jo yngre boligejerne er, desto mere motiveret er de for at afvikle deres boliggæld.

Hvor vigtigt er det at blive gældfri?

AlderI pct.
30-3980
40-4964
50-5949
60+23

Undersøgelse fra TNS Gallup

»En oplagt tanke er, at man som relativ ny på boligmarkedet måske er noget mere idealistisk indstillet i forhold til at få betalt sin gæld ud og samtidig tænker, at der er rigtig mange år til at få afdraget gælden. På et senere tidspunkt i livet får man typisk et bedre indblik i sin pensionsopsparing samt udviklingen i sin friværdi i boligen,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

I takt med at man nærmer sig pensionstidspunktet, desto lettere bliver det hermed at forholde sig til, hvor vigtigt det er, at få betalt gælden helt ud i forhold til de andre prioriteter, man har i sin tilværelse, mener han.

»Der er ikke noget rigtigt svar til spørgsmålet om, hvorvidt man skal være gældfri eller ej. Det er i høj grad et spørgsmål om ens egne præferencer og temperament. At blive gældfri kan for nogle betyde ekstra frihedsgrader i ens økonomi senere i livet og måske også et ønske om at give en god arv videre til næste generation.«

Ønsket om at blive gældfri er nok også en holdning, vi bærer med os fra tidligere generationer, mener Christian Hilligsøe Heinig.

I takt med udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne har boligejerne et langt mere solidt udgangspunkt for alderdommen end tidligere. Derfor oplever man i stigende grad, at flere danskere er blevet opmærksomme på, at der er andre måder at spare op til alderdommen på end via afdrag på sine mursten – og at man ikke behøves at blive gældfri for at opnå en fornuftig privatøkonomi i pensionisttilværelsen.

»Under alle omstændigheder er det vigtigt for boligejerne at få gjort sig tanker om fremtiden i forhold til deres ønsker til levestandard i pensionisttilværelsen – og dermed også deres behov for opsparing. Og endeligt hvordan denne opsparing skal fordeles mellem opsparing i mursten, arbejdsmarkedspension og evt. egen frivillig pensionsopsparing,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

BRANCHENYT
Læs også