Her bor Danmarks mest energibevidste boligejere

Der er stor forskel på, hvor godt danske boligejeres huse er isoleret. Specielt i to kommuner er energibevidstheden høj. Skanderborg og Billund scorer nemlig topkarakter i en analyse over energimærkning. Analysen er foretaget af Realkredit Danmark og er første kortlægning af energimærke-ordningen, der har været i kraft siden 2010.

Energimærkningen for boliger benytter sig af en skala fra A til G, hvor G angiver dårligst mulige energieffektivitet. Et A-mærke giver karakteren 1 i analysen, og et G-mærke 7. Det betyder, at den kommune, der scorer lavest har den højeste andel af energivenlige huse. Og her befinder Skanderborg og Billund sig med en karakter på tæt ved 3,6.

Ellers er det især i det midtjyske, i og omkring Aalborg og omegnskommuner til København, hvor der er en relativ god energieffektivitet af parcelhusene.

I den modsatte ende af skalaen findes mange kommuner i landdistrikterne. Helt i bund ligger kommuner som Lolland, Langeland og Ærø, hvor karakteren er i omegnen af 5,5. Dermed har det gennemsnitlige parcelhus et energimærke midt imellem E og F.

Frederiksberg befinder sig i den tunge ende, når man ser på energieffektiviteten af parcelhusene. Frederiksberg har en relativ lille bestand af parcelhuse, men det ændrer ikke ved, at den eksisterende bestand er godt oppe i årene, og dermed knap så energivenlig. Hele 98,6 pct. af parcelhusene på Frederiksberg er opført før 1980.

I Skanderborg har hele 17 pct. af de energimærkede huse karakteren A, mens det kun er 2 pct. på Frederiksberg, Bornholm, Ærø og Lolland. Guldborgsund bunder med 1 pct. 4 ud af 10 huse er G-mærkede på Ærø og Langeland. I Skanderborg drejer det sig om blot 5 pct., mens tallet er 13 pct. på Frederiksberg.

»Det er næppe nogen større overraskelse, at energieffektiviteten i høj grad hænger sammen med den gennemsnitlige alder af bestanden af parcelhuse i de enkelte kommuner. Men der kan også være en anden forklaring. I landdistrikterne kan boligpriserne flere steder være så lave, at der isoleret set ikke er en fornuftig økonomi ved at opføre et nyt parcelhus,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Siden 2010 har det været lovpligtigt at skulle udarbejde et energimærke for ens bolig, hvis den skal sælges. Også ved opførelse af nyt hus er der i dag krav om, at der skal laves et energimærke. Energimærket giver boligejeren en indikation af den årlige udgift til varme og varmt vand ved at bo i huset.

Samlet set spænder udgiftsskalaen ved fjernvarme fra en forventet årlig udgift på i omegnen af 5.000 kr. ved et energimærke A og op til i omegnen af 30.000 kr. ved en G-mærkning. Det er en forskel på hele 25.000 kr. fra bedste energimærke til dårligste energimærke.

I de områder af landet, hvor boligpriserne er steget meget set over en længere årrække, kan det være svært at få fat på en ledig byggegrund eller få købt et hus til nedrivning, hvor man ikke ender med såkaldte ”sunk costs”. Dvs. man ikke kun betaler den ”rene” grundpris, men også betaler en vis sum penge for et hus, man vil rive ned.

»Det hæmmer også potentialet for nybyggeri, selv om der grundlæggende kan være mange, der drømmer om at bygge nyt i disse områder. Det, der overordnet set kendetegner områderne med den bedste energieffektivitet, er med andre ord kommuner, hvor der har været fornuftig adgang til at bygge nyt, og hvor boligmarkedet har klaret sig relativt fornuftigt over en årrække,« mener Christian Hilligsøe Heinig.