Privatøkonomi

Solcelleejere føler sig bondefanget

I 2012 fik de daværende solcelleejere et løfte om, at deres afregningsvilkår var fredet i 20 år. Alligevel trues de nu af ekstraregninger.

I 2010 vedtog Folketinget gunstige afregningsregler for at få danskerne til at investere i solceller. På mindre end tre år fik det tæt ved 85.000 husstande til at købe et solcelleanlæg. Nu står de 82.000 til at komme i klemme i nye afregningsregler. Foto: JP. Arkivfoto: Lizette Kabré.

Mere end 82.000 husejere står til at få udhulet deres investering i et solcelleanlæg.

Solcelleejere i klemme
  • Energinet vil tvangsflytte knap 85.000 ejere af små solcelleanlæg og små husstandsvindmøller fra deres nuværende årsbaserede nettoafregning over på en timebaseret nettoafregning.
  • Ændringen betyder, at solcelleejere mister den økonomiske fordel ved at kunne ”gemme” sommersolens energiproduktion til elforbruget i de mørke vintertimer.
  • Ifølge Energinet vil ændringen betyde en ekstraudgift for omkring 82.000 af de berørte solcelle- og vindmølleejere.
  • Energinet anslår, at den årlige ekstraregning typisk vil ligge på 200-500 kr. pr. anlæg. Men der vil være ejere, som rammes af langt højere ekstraregninger, erkender Energinet.dk.
  • Ændringen får kun betydning for den rå elpris. Opgørelsen af betalingen af PSO- og elafgifter samt nettarifbetaling til Energinet vil fortsat blive opgjort på årsbasis.

Det statsejede Energinet er i færd med at indføre nye regler, som ad bagdøren skruer op for solcelleejernes elregning.

Ifølge Energinet vil det for størstedelen af de 82.000 solcelleejere betyde årlige ekstraudgifter på 200-500 kr. Samlet tegner den årlige ekstraregning til at løbe op i 20-25 mio. kr.

Jeg føler mig bondefanget.

Johan Wad Chilvers, 42-årig solcelleejer fra Hvidbjerg

Foreningen Danske Solcelleejere er forarget over de uventede millionregninger.

»Vi kan kun opfatte det her som et direkte tyveri,« siger formand Michael Hvitfeldt.

Oprindelig betød reglerne, at ejere af solceller for tid og evighed ville få modregnet solstrømmen i husstandens elforbrug én gang om året. På den måde kan solskinstimer i juli populært sagt få elmåleren til at løbe baglæns i november.

I november 2012 greb Folketinget ind overfor den omsiggribende solcellefest. Samtidig blev folk, der allerede havde købt solceller, lovet, at der ikke ville blive rørt ved afregningsreglerne de næste 20 år.

Som led i indførelsen af fleksible elpriser for alle elkunder vil Energinet imidlertid nu ændre afregningsmodellen, så solcelleejernes elbetaling fremover opgøres på timebasis.

»Jeg føler mig bondefanget,« siger Johan Wad Chilvers fra Hvidbjerg ved Skive. Han brugte i 2012 125.000 kr. på et solcelleanlæg.

Jeg kan som minister derfor ikke udtale mig om den konkrete model.

Lars Christian Lilleholt (V), klima- og energiminister

Danmarks Vindmølleforening, hvis medlemmer med små husstandsmøller også vil blive ramt, kalder kursskiftet et løftebrud.

»Det er en uskik, at man afgiver et løfte til private investorer, som man så laver om på et senere tidspunkt,« siger direktør Christian Kjær.

Venstre stod bag løftet til solcelleejerne i 2012. Alligevel afviser klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) enhver tale om løftebrud.

Nettoafregning - hvad er det?
  • Ordningen med nettoafregning for solceller blev indført i 2010 for at sætte skub i danskernes skrantende udbygning med solceller.
  • Ordningen betyder, at solcelleejere kan modregne produceret solstrøm 100 pct. i husstandens elforbrug.
  • Det sker ved, at ejeren én gang om året skal sætte husstandens forbrugte strøm op mod den producerede solstrøm.
  • Dermed sparer ejeren elafgifter, grøn PSO-afgift, tarifbetaling til Energinet.dk og moms, fordi det alene er forskellen på forbruget og produktionen, som udløser en regning – eller giver ejeren penge tilbage.
  • Foruden solceller er nettoafregningen også gældende for andre små vedvarende energianlæg som husstandsvindmøller.
  • I alt 84.648 anlæg er i dag omfattet af årsbaseret nettoafregning.
  • Den 19. november 2012 satte politikerne en stopper for ordningen for nye anlæg. I stedet blev der indført en model med timebaseret nettoafregning.

I stedet peger han på, at sagen er ude af hans hænder, fordi afgørelsen ligger hos Energitilsynet, som er en uafhængig myndighed.

»Jeg kan som minister derfor ikke udtale mig om den konkrete model,« siger Lars Christian Lilleholt.

Energitilsynet oplyser, at de nye vilkår nu sendes i høring. Energinet går efter at indføre de nye afregningsregler fra 2018.

BRANCHENYT
Læs også