Privatøkonomi

Gider du ikke omlægge dit dyre boliglån? Du er ikke alene

Trods utallige opfordringer holder mange boligejere fast ved lån med høj rente.

Mange boligejere betaler reelt mere i månedlig ydelse, end de behøver. Arkivfoto: Michael Hansen Foto: Michael Hansen

I to et halvt år har renten været så lav, at stort set alle boligejere med fast forrentede lån har kunnet spare penge ved at lægge lån om. Det har heller ikke skortet på opfordringer fra realkreditinstitutterne om at få det gjort.

Men en hård kerne af boligejere holder fast i de dyre lån, og de er tilsyneladende umulige at rokke.

Der er stadig lån for ca. 70 mia. kr. med en rente på 3,5 pct. eller derover. Der er snart opsigelsesfrist, og tidspunktet er optimalt. Kurserne er høje, og det er sidste udkald, inden der kommer nye obligationer den 1. september. Men på nuværende tidspunkt er der kun opsagt lån for 6,5 mia. kr.

Vi får nye obligationer
  • Hvert 3. år skifter realkreditinstitutterne serier på deres fast forrentede lån, og det betyder lavere kurser og dermed højere renter. Den næste udskiftning skal ske senest den 1. september 2017, hvor de nuværende 2047 serier afløses af de nye 2050 serier.
  • Med mindre renten falder yderligere, vil den kommende opsigelsesfrist den 31. juli være sidste chance boligejerne har for at få fingre i de attraktive 2 pct. lån til en fornuftig konverteringskurs.
  • De nye serier sælges typisk til en kurs, der er ca. 1,5 kurspoint lavere end kursen på de nuværende serier, og for et lån på 1 mio. kr. vil det betyde, at hovedstolen stiger med ca. 15.000 kr. pr. lånte million.

»Det er svært at forstå, hvorfor der stadig er så mange højt forrentede boliglån. Nogle boligejere har selvfølgelig en god grund til at holde fast i deres nuværende boliglån, f.eks. fordi de står foran en flytning, men det er utænkeligt, at det er dem alle sammen. Dertil er antallet af højt forrentede boliglån simpelthen for stort,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Mange boligejere kunne med fordel bruge det halvdårlige danske sommervejr til at lægge badedyrene lidt væk til fordel for deres boliglån, mener hun.

»Det kan godt være, det lyder som et kedeligt forslag i sommerferien, men belønningen er, at der bliver råd til endnu mere ferie i de kommende år, hvis man ofrer en time eller to nu. I mange tilfælde er besparelsen ved at konvertere nemlig så pæn, at den sagtens vil kunne mærkes i et almindeligt budget,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Hun har regnet på, hvor meget, der kan spares ved en omlægning af et 3,5 pct. lån til et 2 pct. lån.

Udgangspunktet er et lån på 1 mio. kr. og en restløbetid på 25 år.

Med afdrag Ydelse efter skat Afdrag Restgæld
3,5% 4.410 2.100 1.000.000
2,0% 4.210 2.670 1.037.000
Forskel 200 570 37.000
Uden afdrag Ydelse efter skat Restgæld
3,5% 2.490 1.000.000
2,0% 1.760 1.062.000
Forskel 730 62.000

Kilde: Nordea Kredit

Størst besparelse er der ved at omlægge et afdragsfrit lån. Her falder ydelsen hele 730 kr. om måneden efter skat.

Ydelsen ved et lån med afdrag falder "kun" 570 kr., men det er værd at hæfte sig ved, at afdraget samtidig stiger med 200 kr. om måneden, og afdrag er det samme som opsparing.

Ulempen ved at konvertere er, at hovedstolen stiger. Men er der tale om et 3,5 pct. lån med afdrag, vil boligejeren være bedre stillet med sit nye 2 pct. lån efter fire år. Det gælder uanset, hvad der sker med renten. Er lånet uden afdrag, kan der gå op til seks år, før boligejeren er bedre stillet, men kun i det tilfælde, hvor renten fortsætter med at falde. Er renten uændret går der kun to år, og stiger renten, går der endnu hurtigere.

»Det kræver ikke ret lang tid at konvertere et lån, og der kan være store penge at spare ved at gøre det. Hører man derfor til de boligejere, der stadig ikke har fået rådgivning omkring deres muligheder, kan det være en god idé at få det gjort inden måneden udgang. Så ved man i hvert fald, hvad man takker nej til på et oplyst grundlang,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Læs også