Realkreditinstitutterne i tidsnød: Strammere låneregler fra 1. oktober

»Jeg kan godt frygte, det er et væsentligt større indgreb end folk tror.«

Sådan lyder det fra afdelingsdirektør i BRFkredit Mikkel Høegh om nye, skrappere låneregler, der træder i kraft allerede 1. oktober. Selv om nedtællingen for alvor er i gang, er der stadig stor usikkerhed i realkreditinstitutterne om, hvordan de nye regler skal håndteres.

Reglerne gælder for udlån i de to største byer, København og Aarhus. På overfladen lyder det enkelt. Regeringen anmoder institutterne om at begrænse de mest risikable udlån til 15 pct. Der er tale om udlån til familier, hvis samlede gæld overstiger den samlede indtægt fire gange, og hvor realkreditlånene ydes med afdragsfrihed og/eller flekslån.

Det vurderes, at der i dag er over 25 pct. af den type familier med mere risikable lån. Det tal skal altså markant ned.

»Det er stadig uklart, hvordan vi skal efterleve dette styresignal. Tiden går, og vi synes, der er mange uafklarede punkter. Vi synes, det begynder at se lidt stramt ud,« siger Mikkel Høegh.

Også i Nordea Kredit ser man gerne, at vejledningerne snart sendes ud.

»Det ser ud til, at vi får meget kort tid til at implementere de nye regler,« konstaterer boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Den største opgave bliver at få etableret et system, der sikrer, at den enkelte rådgiver kan give kunderne klare svar, når de beder om dem.

»Det nytter jo ikke noget, hvis en rådgiver ikke kan give klart svar, om en kunde kan få et bestemt lån eller ej i en rådgivningssituation. Rådgiveren skal kunne give et klart svar,« siger Mikkel Høegh.

Et lånetilbud gælder i dag i et halvt år. Meget kan jo have ændret sig på det halve år, hvis kunden tøver med at tage lånet. Er instituttet så forpligtet til at leve op til det lånetilbud, selv om en eventuel kvote er brugt op, spørger Mikkel Høegh.

I de senere år har det været god rådgivning at sige til kunderne, at de skal afdrage anden og dyrere gæld før realkreditgælden. Det betyder, at mange boligejere har sparet store renteudgifter ved at vælge afdragsfrihed i en periode.

»Nu risikerer vi at skulle sige, at kunderne i stedet for at afvikle den dyrere gæld, skal vælge afdrag på den billige del og afdragsfrihed på den dyre del. Det er en underlig situation,« siger Mikkel Høegh.

BRFkredit har et tæt samarbejde med Jyske Bank, så man ser også med en vis spænding på, hvordan bankboliglån håndteres. Et eksempel kunne være et prioritetslån, der reelt fungerer som en kassekredit. Betragtes et sådant lån som et afdragsfrit lån, eller hvordan vægter det?

Den øgede fokus på boligkøbernes økonomi i forhold til boligkøbet er i yderste konsekvens et opgør med realkredittanken, mener han.

»Jo mere, man fjerner fokus fra pantets værdi ved udmålingen af lånet, desto mere fjerner man sig fra realkredittens hovedidé,« fastslår Mikkel Høegh.

Det er Finanstilsynet, der skal udforme de konkrete regler, og Finans har derfor spurgt tilsynet, hvor langt man er med de nye regler. I et skriftligt svar fra Finanstilsynets kommunikationschef, Søren Møller Christensen, hedder det:

»Arbejdet med indberetningsvejledningen er i gang og i øvrigt med inddragelse af bankernes interesseorganisationer. Den forventes klar inden længe.«

Reglerne for belåning af boliger i de to store byer i Danmark er allerede skærpet. Hvis man vil have et flekslån i dag, skal man kunne kreditgodkendes til et fast forrentet lån med afdrag med en kuponrente på minimum 4 pct.