Boligejere risikerer højere gæld og ydelse med nye stramninger

Mange boligejere i København og Aarhus risikerer at blive fanget i de lån, de optager, når de køber boligen. Muligheden for at omlægge lån på den mest favorable måde kan nemlig let forsvinde, når lånereglerne strammes 1. oktober i storbyerne.

I de senere år er den skrå konvertering blevet populær, og den forventes at få et comeback, hvis renten for alvor stiger igen. Hvis renten stiger, falder kurserne på obligationerne bag, og dermed kan man skære i restgælden ved at omlægge til et nyt lån. Den traditionelle måde at gøre det på er ved at få et boliglån med en højere rente. Det kaldes en lodret konvertering.

Med flekslånenes indtog er der opstået en anden metode, og den kaldes en skrå konvertering. En sådan konvertering er, når man omlægger et obligationslån til et flekslån. Dermed får man det bedste fra begge verdener. Dels reduceres i restgælden, dels sikrer man sig en fortsat lav månedlig ydelse.

Men det er langt fra sikkert, at boligejere i storbyerne vil kunne få lov til det med de nye regler. Fra 1. oktober er realkreditinstitutterne blevet beordret til at nedbringe flekslån og afdragsfrie lån for kunder i København og Aarhus, hvis deres boliggæld er fire gange større end husstandsindkomsten. Tallet skal nedbringes til 15 pct. Det vurderes, at der i øjeblikket er over 35 pct. af den type lån, og der bliver derfor behov for en rationering fremadrettet.

»Det har været populært at gå fra et fast forrentet lån og over i et flekslån. Det er ikke sikkert, at en sådan skrå konvertering kan lade sig gøre. Måske skal man kreditgodkendes på ny. Vi ved det ikke endnu,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Dermed stilles boligejerne i storbyerne ringere, og reglerne får på denne måde den modsatte effekt, mener afdelingsdirektør i BRFkredit, Mikkel Høegh.

»Jeg vil gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved, om den skrå konvertering er så risikofyldt. Når man benytter sig af den, får man både en lavere gæld og en lavere ydelse. Nu tvinger man boligejerne til at vælge et dyrere boliglån og en højere ydelse. Det er da ærgerligt,« siger Mikkel Høegh.

Han vil ikke udelukke, at mange boligejere fravælger at skære i restgælden med en lodret konvertering, fordi den månedlige ydelse dermed stiger.

»Det mest ærgerlige er, at der er tale om solide kunder. Vi skal huske, at de én gang er blevet kreditgodkendt ud fra, om de kan betale et fast forrentet lån med afdrag.«

For boligejere i resten af landet vil der til gengæld være frit valg på alle lånehylder og dermed også muligheden for en skrå konvertering.