Her er vinderne og taberne af de nye lånestramninger
Et nyt såkaldt styresignal om boliglån er lempet på mange områder, men der vil være boligejere, som ikke vil kunne få drømmelånet.
Forslaget om et nyt styresignal for boligmarkedet skabte chokbølger i realkreditsektoren, da det blev offentliggjort i juni. Fredagen før det skulle introduceres, blev det trukket tilbage af erhvervsminister Brian Mikkelsen. Det nye styresignal er langt mere lempeligt og fjerner de værste kritikpunkter.
I det oprindelige udspil blev det bl.a. kritiseret, at de unge førstegangskøbere ville blive tvunget til at afdrage dyr bankgæld før realkreditgæld, at man ikke længere ville kunne bruge realkreditlånet som buffer, hvis man blev arbejdsløs, og at mange pensionister ville blive tvunget til at afdrage.
Den del er pillet ud, og her kan du se, hvem der bliver omfattet af de nye regler, og hvem der slipper.
Man kommer ind under de nye regler hvis:
- Man har et lån, der er mere end fire gange så stort som familiens indkomst og man har brug for et lån, der udgør mere end 60 pct. af ejendommens værdi.
- En familie, der tjener 600.000 kr. om året, kommer ind under den nye bestemmelse, hvis den har brug for at låne mere 2,4 mio. kr. og ikke kan stille med en udbetaling på 40 pct.
Hvis man kommer ind under de nye regler, kan man kun vælge lån markeret med +:
| Fast rente | F5 | F3 | F1, FlexKort/Kort Rente | |
|---|---|---|---|---|
| Med afdrag | + | + | ÷ | ÷ |
| Uden afdrag | + | ÷ | ÷ | ÷ |
De nye retningslinjer indeholder ikke længere en undtagelsesgrænse på 15 pct. Det betyder, at retningslinjerne vil være ens i alle institutter, og det vil gøre det nemmere for boligejere og boligkøbere at navigere i. Det fremmer gennemsigtigheden, mener boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.
Hvem vinder på det nye udspil i forhold til det oprindelige:
- De unge vil nu kunne starte med et fast forrentet lån uden afdrag, og kommer derved hurtigere af med bankgælden.
- De familier, der ønsker at bruge realkreditlånet som buffer til dårlige tider, vil kunne starte med et fast forrentet lån med afdrag og omlægge det til et tilsvarende lån uden afdrag eller til et F5-lån med afdrag, hvis de skulle blive ramt af arbejdsløshed.
- De ældre vil på samme måde som i dag kunne få både variabel rente og afdragsfrihed, hvis de ikke skylder mere end 60 pct. i deres bolig, forudsat at realkreditinstituttet siger ok. Hvis de skylder mere end 60 pct., har de stadig mulighed for at få afdragsfrihed, blot med fast rente.
»Det er meget positivt, at fast forrentede lån uden afdrag ikke længere betragtes som risikable. Det vil komme mange boligejere og boligkøbere til gavn, både blandt de unge, de ældre og dem midt i mellem,« mener Lise Nytoft Bergmann.
Hvem taber på det nye udspil i forhold til det oprindelige udspil:
- Boligejere og boligkøbere udenfor landsdelene København By, København Omegn og Aarhus, hvor boligpriserne er høje. Det kan f.eks. være boligejere eller boligkøbere i Hørsholm, Furesø og Roskilde, hvor boligpriserne også er høje, men som ikke blev berørt af det oprindelige udspil som følge af den geografiske afgrænsning. Det samme vil gøre sig gældende for boligejere og boligkøbere i dyre områder af Jylland.
- Der kan desuden blive færre forældrekøb. Når man foretager et forældrekøb, vil man nemlig hurtigt få en gæld, der er mere end fire gange så stor som indkomsten, og i det tilfælde vil man ikke længere kunne få F1, Kort Rente-lån og F3-lån med og uden afdrag samt F5-lån uden afdrag. Mange forældrekøbere finansierer i dag køb af lejlighed ved at bruge både variabel rente og afdragsfrihed, og det vil i mange tilfælde ikke være en mulighed fremover.
»Overordnet set er der mange gode elementer i det nye forslag. Vi mangler dog stadig en del detaljer, for at kunne vurdere alle elementer. Vi håber derfor på, at de nye retningslinjer snarest muligt vil blive offentliggjort. Det vil også være til gavn for boligkøberne, så de ved, hvad de har at rette sig efter,« siger Lise Nytoft Bergmann.
