Vi køber os til flere kvadratmeter
Kun København går mod strømmen. Her tvinger de høje priser boligejerne til at vælge mindre boliger.
Vi køber os til flere og flere kvadratmeter. Kun i København tvinges boligkøberne til at vælge færre kvadratmeter på grund af de høje priser.
Faktisk har københavnerne skulle vænne sig til mindre plads de seneste otte år. Derimod kan især bornholmerne, nordjyderne og vestjyderne modsat glæde sig over, at de har fået mere plads at boltre sig på i deres bolig, viser tal fra Danmarks Statistik.
Siden 2010 har en københavner fået 2,2 kvm mindre plads i boligen og har i dag 41,3 kvm bolig, mens topscoreren er bornholmeren, hvis boligareal er steget 5,8 pct. siden 2010 og i dag har hele 63 kvm for sig selv. Data er hentet fra Danmarks Statistik.
Der er en klar sammenhæng mellem plads per person og husprisernes stigning og aktuelle niveau. De fire landsdele, der ligger under landsgennemsnittet på 52,2 kvm, er således København, Hovedstaden, Nordsjælland og Østjylland med Aarhus, hvor man finder de højeste boligpriser og de største stigninger siden 2010.
»Tendensen er generelt større boliger. Det hænger sammen med et økonomisk opsving, lave renter og muligheden for at bygge større samtidig med, at man kan holde energiudgifterne nede på grund af skrappere isoleringskrav og nye teknologier som varmepumper, solceller og jordvarme,« siger relationschef i Nybolig, Thomas Hovgaard.
Grunden til, at man generelt ser højere boligareal i provinsen, er også, at de større byer har flere lejligheder og dermed flere unge, nyetablerede og singler med lave husstandsindkomster, og at provinsen også har et stort antal gårde og lystejendomme, som traditionelt har højt boligareal.
Historisk er der kommet mindre begrænsninger på bygningsstørrelser i forbindelse med udstykninger. I 1960’erne måtte man f.eks. kun bygge parcelhuse omkring 100 kvm med lave bebyggelsesprocenter. Med tiden er der slækket på kravene og bebyggelsesprocenterne er steget mange gange for at udnytte grundene bedre.
»Derfor ser vi også mere plads per person i f.eks. de jyske landsdele, da man her har udstykket flittigt i 1980’erne og frem, da befolkningen voksede og nye parcelhuskvarterer opstod,« siger Thomas Hovgaard.
