Digitale fodspor afslører nu, hvordan regeringens coronatiltag virker på os

Torsdag offentliggjorde Google en rapport for 131 lande, der viser, hvordan de respektive regeringers tiltag med nedlukning af dele af samfundslivet under coronapandemien har påvirket den måde, folk efterfølgende agerer på.

Googles kæmpeanalyse af de såkaldte lokalitetsdata fra bl.a. Google Maps fra milliarder af brugeres mobiltelefoner og computere verden over har til formål at hjælpe sundhedsmyndigheder med at kunne bedømme, hvorvidt folk overholder givne retningslinjer om f.eks. at blive hjemme.

Analysen viser grafer, der sammenligner med bevægelser fra før coronavirussen blev et verdensomspændende problem.

Den normale adfærd på togstationer, butikker og flere andre kategorier fra fem uger i januar og februar i et givent land sammenlignes med situation fra 16. februar til nu.

I Danmark viser tallene fra Google, f.eks. at der befinder sig 28 pct. færre på landets arbejdspladser - hvilket selvfølgelig ikke udelukker, at de så i stedet arbejder hjemmefra. Og der er 9 pct. flere, som opholder sig i boligområder.

De angivne adfærdsændringer dækker dog over en gennemsnitlig udvikling siden midt i februar, så med danske briller på er ændringerne endnu mere markante, hvis man udelukkende betragter grafernes udvikling de sidste tre uger, hvor coronavirus også blev et dansk anliggende.

Data er desuden opgjort, så der kan aflæses regionale forskelle i Danmark.

For det hårdt ramte land Italien kan man se, at besøg i kategorien med bl.a. restauranter, biografer og teatre er faldet med 94 pct. Desuden viser tallene, og der er 63 pct. færre på arbejdspladserne.

Modsat viser Japans tal, hvor myndigheder har været mindre strikse med forbud, at kun 26 pct. færre mennesker har ændret adfærd i kategorien fritidsaktiviteter, og folk på arbejde er kun mindsket med 9 pct.

For myndigheder kan datasættet bruges som redskab til at vise indsatsområder. Det kan f.eks. være et problem, hvis mange mennesker besøger supermarkeder eller samles tæt i parker.

Google har tidligere delt lignende data med uafhængige forskere i flere lande, men har ikke før selv fremlagt data.

Og for at beskytte folks private informationer har Google undladt at analysere videre på køn, alder, lønforhold og andre demografiske forhold, selvom myndighederne i flere lande havde bedt om det som et værktøj til at kunne tilpasse coronaregler.

It-firmaet siger dog, at de er åbne for at supplere med flere informationer i opfølgende rapporter.

»Disse rapporter er blevet udviklet til at kunne hjælpe, men samtidig overholde vores skrappe regler til håndtering af personfølsomme oplysninger,« skriver Dr. Karen DeSalvo, chef for Google Health, sammen med Jen Fitzpatrick, vicedirektør for Google Geo, i en blogmeddelelse.

Googles uvante fremlæggelse af data sker for at være åbne og undgå forvirring omkring, hvad de videregiver til statslige myndigheder, der skal ses i lyset af en debat i flere lande, hvor sporing ses som et middel til at kontrollere og forhindre større spredning af coronavirus.

Lande som Kina, Singapore, Sydkorea m.fl. har f.eks. bedt borgere om at bruge apps og lignende teknologier til at registrere, om de overholder regler for karantæne.

Data i Googles analyse stammer fra brugere, der har aktiveret ’placeringshistorik’ på deres enheder. Og Google understreger, at ingen enkeltpersoner kan identificeres via de nye rapporter.