Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Apple arbejder på en bedre låsefunktion til maskebærere

I en kommende opdatering af styresystemet i Apples iPhones vil det blive muligt at taste en kode, umiddelbart når ansigtsgenkendelsen svigter, fordi man bruger mundbind eller ansigtsmasker som værnemiddel under coronapandemien.

Corona rammer verden
Apple vil forbedre funktionaliteten i sine iPhones, så låsefunktionen med ansigtgenkendelse fungerer bedre i en virkelighed, hvor flere og flere bærer masker for at bekytte mod udbredelsen af coronavirus, når samfundet åbnes op. Foto: Charles Platiau/Reuters

Udbredte krav eller anbefalinger om brug af mundbind i det offentlige rum breder sig efterhånden i takt med, at en række lande forsøger sig med at åbne dele af samfundet op igen.

Problemet er bare, at hvis man er ejer af en iPhone med ansigtsgenkendelse som lås, kan det være omstændelig affære at få adgang til at benytte sin mobiltelefon.

Kameraet er allerede nu i stand til at registrere, om man har en maske på, og i udviklingen af en opdatering til styresystemet arbejder Apple angiveligt på, at man kommer direkte til at kunne indtaste en kode i stedet, hvis man bærer en beskyttelsesmaske.

Det skriver Washington Post.

Problemstillingen har ofte vist sig, når brugere f.eks. på indkøb eller under en løbetur fumlende og frustreret har forsøgt at komme forbi startskærmen, hvor telefonen først efter længere tids forvirring har præsenteret den alternative mulighed at kunne skrive en kode.

Den ny funktion kommer som en reaktion på, at Apple regner med, at brugen af beskyttelsesmasker vil blive koblet på som krav i forbindelse med en genåbning af forskellige samfundsaktiviteter.

Ifølge it-sikkerhedsspecialisten Will Strafach er det dog et sikkerhedsmæssigt skridt tilbage, at man efter ét fejlslagent forsøg kommer direkte til at skulle angive en kode, hvis ansigtsgenkendelsen fejler. Ansigtsgenkendelsen bidrager nemlig med en større sikkerhed end en kode.

Men mange iPhones har som sikkerhedsforanstaltning indstillet, at alle data på telefonen slettes efter 10 forgæves forsøg på at få adgang, så derfor er det kritisk ikke at skulle bruge alt for mange fejlforsøg.

Apple har ikke endeligt bekræftet, at funktionen kommer med opdateringen iOS 13.5, ligesom det stadig ikke står klart, om alle brugere får adgang til den.

I sidste måned annoncerede Apple et samarbejde med Google, hvor mobiltelefonernes Bluetooth-netværk skal bruges til at spore og advare, hvis man har været tæt på eller i kontakt med en coronasmittet person.

Indstillingerne til den funktion er ligeledes i gang med at blive testet, så den kan blive klar til den kommende version af styresystemet iOS, skriver Washington Post.

BRANCHENYT
Læs også