Facebook-stifters formue runder 100 mia. dollars
Mark Zuckerberg er den kun tredje person i den eksklusive klub for personer med over 100 mia. dollars.
Facebook-stifteren Mark Zuckerberg rundede fredag en ekstraordinær milepæl, da han skrev sig ind i den eksklusive gruppe af mennesker, der kan bryste sig af at have en formue på over 100 mia. dollars. Altså 631 mia. danske kroner.
Den 36-årige Zuckerbergs entre i centimilliardærernes klub kom på baggrund af en stigning i Facebook-aktien.
Selskabet steg grundet optimisme hos investorerne, der reagerede på Facebooks lancering af Reels - en mulig konkurrent til den populære videoapp TikTok.
Mark Zuckerberg ejer 13 pct. af aktierne i Facebook, som han selv stiftede i 2004, da han gik på Universitetet.
Med formuens størrelse på 100 mia. dollars kommer Facebook-stifteren ind i en lille klub af centimilliardærer, som ifølge Bloombergs Billionaire Index kun ellers tæller Amazon-stifter Jeff Bezon og Microsoft-stifter Bill Gates.
Det er første gang, at Mark Zuckerbergs formue er på over 100 mia. dollars.