Tech

Yousee-kunde får erstatning for et års forsinkelse med levering af bredbåndsforbindelse

I oktober 2020 bestilte en Yousee-kunde fibernet. Efter et år havde kunden endnu ikke fået hul igennem til internettet. Forløbet koster nu Yousee dyrt.

Artiklens øverste billede
En utilfreds Yousee-kunder klagede til Teleankenævnet, efter at teknikere fra TDC Net igen og igen aflyste eller udeblev fra aftalte besøg. Foto: Morten Henriksen.

En utilfreds Yousee-kunde er med til at skrive telehistorie i Teleankenævnet, der netop har afgjort, at Yousee skal betale kunden i alt 9.999 kr.

Beløbet skal bl.a. kompensere kunden for at have ventet omkring et år på en fiberbåren bredbåndsforbindelse, som oprindelig blev aftalt til at være køreklar den 14. december 2020.

Seks forgæves teknikerbesøg senere var kunden så træt af at vente på Yousee og TDC Net, der er hyret af Yousee til at stå for installationsarbejdet, at kunden klagede til Teleankenævnet. Her lød kravet på 16.000 kr. i kompensation for spildte feriedage, som kunden havde tilbragt med at vente forgæves på besøg af TDC Net-teknikere.

»Hver gang indklagede (Yousee, red.)  er udeblevet fra planlagte teknikerbesøg, har klager kontaktet kundeservice, som har lovet at følge op, men aldrig ringede tilbage igen,« lyder Yousee-kundens beskrivelse af et forløb, der tog sin begyndelse den 7. oktober 2020.

Her bestilte kunden en ny fiberbåren bredbåndsforbindelse hos Yousee. Ifølge ordrebekræftelsen ville kunden få besøg af en tekniker den 27. november, inden endnu en tekniker ville kigge forbi den 14. december og færdiggøre installationen.

Nævnet lægger særligt vægt på, at der har været tale om gentagne fejl af samme karakter, og på at indklagede uanset det uheldige forløb ikke har fulgt op på sagen med henblik på at søge at sikre, at den samme fejl ikke opstod igen.

Uddrag fra Teleankenævnets afgørelse

Dermed var der  lagt op til en 2020-jul med fuld fart på internetforbindelsen. Men sådan kom det ikke til at gå.

I stedet for en lynhurtig bredbåndsforbindelse oplevede kunden, at teknikere igen og igen aflyste eller udeblev fra aftalte besøg.

Situationen fik i marts 2021 Yousee til at love kunden 1.100 kr. i modregning på bredbåndsregningerne. Efterfølgende har Yousee øget beløbet til i alt 3.300 kr.

Alligevel afviser Yousee, der har de danske pensionskæmper ATP, PKA og PFA samt den australske investeringsbank Macquarie som ejere, enhver snak om at yde kunden kompensation for f.eks. spildte feriedage.

»Indklagede gør gældende, at det forhold, at indklagede i denne sag har tilbudt klager et beløb for seks forgæves venten på teknikerbesøg på i alt 3.300 kr., ikke skyldes, at det er et krav, som fremgår af bekræftelser, prislister eller vilkår,« forklarer Yousee ifølge Teleankenævnets sagsfremstilling.

I stedet er der tale om, at Yousee yder godtgørelsen pr. kulance, fordi »det har været til gene for kunden at vente forgæves på en tekniker«, fremgår det af sagsgennemgangen.

Yousee fastholder samtidig, at de 3.300 kr. først vil blive krediteret kunden, når fiberbestillingen er gennemført og afsluttet.

Teleankenævnet forsøger ikke at skjule, at nævnet på ingen måde er imponeret over Yousees håndtering af den pågældende sag.

»Der er efter nævntes opfattelse tale om en væsentlig forsinkelse af leveringen, som skyldes indklagedes forhold,« lyder det om den lange ventetid.

Samtidig understreger nævnet, at Yousee har »misligholdt parternes aftale«, fordi man gentagne gange har udsat aftalte teknikerbesøg med en forklaring om »tekniske fejl i egne og underleverandørens systemer«.

Enden på klagen bliver, at Teleankenævnet finder, at den uheldige kunde har fået en urimelig behandling, der ligger langt ud over, hvad man som kunde må forvente, hvis man drister sig til at bestille en fiberforbindelse.

Den urimelige behandling takserer ankenævnet til 8.300 kr., som Yousee skal betale her og nu i kompensation for hele forløbet. Hertil kommer en godtgørelse på 1.699 kr. for udgifter til en router, da kunden undervejs har været nødsaget til at oprette et alternativt internetabonnement.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.