Tæt ved polarcirklen har de netop startet produktionen af batterier til millioner af elbiler - ordrebogen rammer 350 milliarder

Den støvede grusvej og de over 100 grå skurvogne, der er stablet ovenpå hinanden, udstråler ikke ligefrem, at vi står ved hovedindgangen til en af Nordeuropas største grønne erhvervssucceser.

Men bag den seks meter brede gitterport ligger batterifabrikken Northvolt, der for få uger siden trykkede på starknappen, og som allerede nu har ordrer for 350 mia. kr.

»Go big or go home,« lyder sloganet fra Anders Thor, Northvolts nordiske chef for kommunikation og public affairs, da han byder velkommen til det, der ligner en blanding mellem en byggeplads og en rumstation.

Vi befinder os ca. 250 kilometer syd for polarcirklen omgivet af grantræer og atter grantræer ved den svenske by Skellefteå. En by, der var ramt af affolkning og udkantskrise, indtil de to tidligere Tesla-direktører Peter Carlsson og Paolo Cerutti viste, hvad den grønne omstilling rummer af forretningsmuligheder, hvis man tør satse stort.

Det er ikke mere end seks år siden, at de to iværksættere stiftede Northvolt med en idé om at producere klimavenlige batterier til fremtidens elbiler.

Siden har selskabet rejst ca. 50 mia. kr. i aktiekapital fra investorer som BMW, Volkswagen, Volvo, Scania og ikke mindst danske Vestas og ATP, der begge har været med, længe inden det første europæisk producerede litium-ion-batteri kort før årsskiftet kom ud af fabrikken Northvolt Ett.

Milliarderne skal bruges til at bygge foreløbig tre planlagte batterifabrikker i størrelse XXL, hvoraf fabrikken i Skellefteå er den første og største med en forventet årlig produktion af ca. 1 mio. elbilbatterier.

Derudover er Northvolt ved at etablere forskellige andre produktionsfaciliteter både i og udenfor Sverige.

»Det er en ret ekstraordinær rejse. Da jeg begyndte at arbejde her for tre år siden, var vi 300 ansatte. I dag er vi 3.000, og der kommer ca. 200 nye til hver eneste måned,« siger Anders Thor.

Han inviterer indenfor i skurvognene, der fungerer som virksomhedens midlertidige kontorfaciliteter. Kantinen er de ikke nået til endnu, så den består af en række foodtrucks, der er parkeret på gruspladsen, hvor ansatte går rundt i gule sikkerhedsveste.

Kommunikationschefen serverer et glas vand fra hanen og begynder sin fortælling om virksomhedens rejse. Her bliver der bl.a. delt roser ud til danske Vestas og ATP, der som nogle af de første gik ind med risikovillig kapital i henholdsvis 2017 og 2019.

Vestas investerede ca. 75 mio. kr. i forbindelse med et partnerskab om lagring af vindmøllestrøm. ATP gik ind med 650 mio. kr. i den første store kapitalrejsning i 2019 og har efterfølgende lagt 850 mio. kr. oveni.

»Det var rigtig vigtigt for os, at der var investorer, som gik ind med mange penge på tidligt tidspunkt, hvor der kun lå en plan for, hvad der skulle ske. Vi har tit snakket om, at ATP gik ind før nogle af de svenske pensionsselskaber. De tog en chance med os, og vi har til gengæld fået deres penge til at vokse,« siger Anders Thor.

Hvor meget de danske pensionsopsparere har fået ud af ATP’s batterisatsning, vil hverken ATP eller Northvolt ud med. Men ATP-direktør Martin Præstegaard bekræfter, at afkastet tælles i milliarder af kroner.

Pensionsselskaberne PFA og Danica er også investeret i Northvolt, da begge selskaber har ydet lån på trecifrede millionbeløb.

»Som du kan se, er fabrikken stadig under konstruktion,« siger Anders Thor, da en stor gul bulldozer pludselig kommer buldrende, mens han viser rundt på fabrikken.

Inde i fabrikken vrimler batterieksperter og byggefolk rundt mellem hinanden. På den ene side af en 300 meter lang gang kan man igennem vinduerne se medarbejdere gå rundt i hvide beskyttelsesdragter for at holde batteriproduktionen klinisk ren, mens der på den anden side af gangen er en byggeplads, hvor kommende produktionslinjer skal etableres.

De to første produktionslinjer er først for nylig blevet bygget færdig. Så selv om batteri nummer et kom ud af fabrikken lige før nytår, var det først i sidste måned, at Northvolt var klar med den første kommercielle leverance.

De to produktionslinjer skal tilsammen levere batterier til ca. 300.000 elbiler om året. Men når fabrikken er færdigbygget, vil den altså være tre-fire gange så stor.

»Hastighed er altafgørende, fordi alle bilproducenter lige nu er ved at gå over til elbiler. Derfor er vi nødt til at levere så hurtigt som muligt. Det indebærer, at vi designer, bygger og producerer på samme tid. Det er super spændende, men også temmelig udfordrende,« siger Anders Thor.

Han tilføjer, at det lige nu er manglen på batterier, der bremser udrulningen af elbiler.

»Hvis vi kunne producere endnu hurtigere, ville vi formentlig kunne elektrificere vejtransporten endnu hurtigere,« siger han.

Med den nye fabrik træder Northvolt ind på et marked, hor Europa hidtil har været hægtet af. Litium-ion-batterierne blev udviklet i 1980’erne i Japan, og herefter overtog Sydkorea og i særdeleshed Kina markedet, som de har siddet tungt på lige siden.

Flere europæiske spillere begynder nu at røre på sig i et forsøg på at gøre de europæiske bilproducenter mindre afhængige af Kina. Northvolt er suverænt længst fremme blandt europæerne, og Anders Thor er ikke bekymret for kampen mod kineserne.

»Markedet stiger eksplosivt. Denne fabrik er en af måske 30 fabrikker, der skal bygges bare for at forsyne de europæiske bilproducenter med batterier. Vi tager langt fra hele markedet, og der vil være plads til mange andre,« siger Anders Thor.

Detaljerne bag Northvolts teknologi bliver holdt tæt til kroppen. I store dele af fabrikken er det således ikke tilladt at fotografere, fordi Northvolt frygter industrispionage.

Til gengæld vil Anders Thor gerne fortælle om Northvolts grønne profil, der ifølge ham er selskabets største konkurrencefordel.

En af elbilernes store udfordringer er, at CO₂-aftrykket fra batterierne er så stort, at det fjerner en betydelig del af klimagevinsten.

Det er den direkte årsag til, at Northvolt Ett er placeret midt i den svenske ødemark, fordi fabrikken her har adgang til nærmest uanede mængder billig grøn strøm fra det lokale vandkraftværk.

Den grønne strøm gør i sig selv fabrikken betydelig mere klimavenlig end de kinesiske konkurrenter, men dertil kommer, at Northvolt er i gang med at opbygge et system for genanvendelse af brugte litium-ion-batterier.

Den del er allerede ved at blive bygget ind som en selvstændig enhed i Northvolt Ett, og i 2030 er det målsætningen, at halvdelen af alle Northvolts materialer skal komme fra brugte batterier.

»Da vi begyndte med at skabe de bæredygtige batterier, var det et plus for mange, men ikke afgørende. Nu er det virkelig blevet et kernefokus for vores investorer og kunder, og det placerer os i en virkelig stærk position,« siger Anders Thor.

Reportageturen til Northvolts fabrik i Skellefteå er betalt af ATP.