Fortsæt til indhold

Dansk hitmager vil løse et enormt problem med kunstig intelligens

Anders Øland har været popstjerne og er ekspert i kunstig intelligens, og han har en ny mission: At hjælpe musikere mod AI-skabte sange, som kopierer deres musik.

Anders Øland slog igennem som popstjerne som en del af Barcode Brothers. Men siden han var barn, har han arbejdet med computere og interesseret sig for kunstig intelligens. I dag er han ved at afslutte en ph.d.-afhandling om kunstig intelligens. Foto: Sofia Busk
Tech

Det er en diskussion med mange århundreder på bagen: Om det nye hit er lidt for meget en kopi af en tidligere sang.

Men problemet vil snart eksplodere fuldstændigt. For om få år vil vi have musik skabt med kunstig intelligens, som lyder næsten helt som det, vi hører i dag. Men som kan sprøjtes ud i ekstreme mængder.

Det siger Anders Øland, en dansk iværksætter og musiker, som nu vil gøre noget ved det.

Han var i starten af 2000’erne en af de to i dance-duoen Barcode Brothers og har også skrevet musik og produceret for Aqua. Siden er han blevet ekspert i kunstig intelligens og er nu ved at gøre sin ph.d.-afhandling færdig fra Carnegie Mellon University, et af verdens førende på området.

»AI-skabt musik vil i fremtiden komme til at fylde så meget, at det bliver virkelig svært at håndtere og administrere alt det, som kommer ud. Og så blev jeg ramt af en aktivistisk følelse. Vi er nødt til at stille spørgsmålet, om vi i fremtiden vil have musikere og komponister - altså den slags som er afhængige af indtægter fra ophavsret,« siger Anders Øland.

Det kan være svært nok i dag at beskytte ophavsret på musik, men et sindrigt system af internationale og nationale organisationer og rettighedspuljer, bygget op gennem mange år, sørger for en nogenlunde fordeling.

Men med AI-skabt musik lige om hjørnet vil den model ikke være nok, lyder hans forudsigelse. Derfor vil han bruge kunstig intelligens til at hjælpe musikerne.

»Projektet handler om, at AI automatisk skal evaluere, om en sang krænker ophavsretten. Så teknologien skal kunne oversætte en sang til noder og så sammenligne. Hvornår det er for tæt på, er et spørgsmål om jura, men jeg har hørt tommelfingerreglen, at syv toner i træk med samme melodi er grænsen,« siger Anders Øland.

Tjenesten, han vil lancere, skal kunne bruges både af dem, som har musikrettigheder, men også dem som er ved at skrive en sang.

»En professionel sangskriver som mig er god til at huske, om det minder for meget om noget, man har hørt før, og så kan man ændre en tone eller to. Jeg ringer også nogle gange til en ven og nynner en melodi for at tjekke. Men fremover bliver det umuligt at vide, om man har krænket ophavsretten,« siger Anders Øland.

Det skal derfor være muligt at tjekke automatisk op mod al den musik, som hans kommende tjeneste har ’lyttet igennem’.

De primære kunder vil være organisationer, som ejer mange musikrettigheder. Globale musikselskaber som Warner Chappel og Universal, men også hedgefonde, som køber musikrettigheder som en investering. For eksempel solgte Justin Bieber retten til sit bagkatalog til Hipgnosis Songs Fund for anslået 1,4 mia. kr. tidligere i år.

»Den store indtægtskilde vil være de store rettighedshavere. Når en hedgefond har brugt en halv milliard dollars på at købe musikrettigheder, så regner det også med, at ophavsretten gælder om 50 år. De har en stor interesse i at opdage plagiat og forsvare deres ophavsret,« siger Anders Øland.

Og så er der al den musik, der vil blive skabt med kunstig intelligens. Den skal – i den bedste af alle verdener – heller ikke være kopieret fra tidligere sange.

»Du kan bruge en tjeneste, der kan opdage plagiat, til at træne en AI-model, der laver ny musik. Så får den med det samme svar på, om noget er over grænsen, og så bliver den optimeret imod at lave musik, der ikke er plagieret,« siger Anders Øland, der selv har tjent millioner på rettigheder som sangskriver gennem årene.

Projektet, han vil kaste sig ud i, bliver ikke nemt. Det kræver internationalt samarbejde og store ressourcer.

»Datamængden er gigantisk, så det bliver pissedyrt. Den forkromede model for musik kan godt ende med at koste 100 mio. dollars at bygge over 10 år. Men det kan blive en helt essentiel service for branchen og for den million start-ups, der er på vej, som vil lave AI-musik,« siger Anders Øland.

Når ph.d-afhandlingen er afleveret, skal han derfor i gang med at få profiler i den globale musikbranche med ombord og finde investorer. Forretningsmodellen er ret klar.

»Der er mange penge i det her problem, så det må også være muligt at tjene penge på at løse det. Men endnu mere handler det om, at det her er vigtigt. Nogen er nødt til at adressere problemet,« siger Anders Øland.

Og med sin baggrund, der næsten ligeligt handler om computere og kunstig intelligens, og om at skrive musik og tjene på rettighederne, føler han sig godt rustet til opgaven.

»Mit miks af kompetencer er lidt unikt. Der er ikke ret mange, der har den baggrund, jeg har,« siger han.

Artiklens emner
Kunstig intelligens
Musikbranchen