Britisk multimilliardær: Derfor redder jeg lille nordjysk satellitfirma
Gomspace var i økonomiske vanskeligheder, men blev samlet op af den britiske rigmand Peter Kendal Hargreaves. Nu fortæller han, hvorfor han har kastet sin kærlighed på det lille, nordjyske selskab.
Han er 77 år gammel og på top 100-listen over de rigeste i Storbritannien. Han kunne sagtens trække sig tilbage og nyde sit otium – men Peter Kendal Hargreaves har i stedet kastet sig over et nyt område: Rummet.
Det er kommet den lille, danske satellitproducent Gomspace til gode, for her så økonomien svær ud, indtil den britiske rigmand skød omkring 100 mio. kr. ind.
»Jeg havde en investering i en radiosendestation i forvejen, som kommunikerer med satellitter, og så tænkte jeg, at der kunne være noget synergi i de to forretninger,« fortæller Peter Kendal Hargreaves.
Han hørte om Gomspace, fordi bestyrelsesformanden i sendestationen Goonhilly Earth Station er dansk, og brugte så et par år på at se nærmere på det, som tidligere var udråbt til et nyt, dansk væksthåb.
Men de senere år har Gomspace været plaget af fejlslagne storkontrakter, hvor det lille selskab to gange måtte sande, at kunden aldrig kom til at betale. De sidste fem år har Gomspace samlet tabt 366 mio. kr., mens aktiekursen er raslet ned med 73 pct. det seneste år.
På trods af trængslerne ser Peter Kendal Hargreaves store muligheder for Gomspace, der i dag har 137 ansatte.
»Der er en stigning i efterspørgslen på satellitter. Selvom nogen siger, at rummet er ret fyldt, så er der altså virkelig meget rum. Jeg mener, at der de næste 20 år er plads til mindst 10 gange flere satellitter. Der er mange ting, vi kan bruge satellitter til, som vi slet ikke har tænkt på endnu,« siger den britiske investor.
Gomspace blev grundlagt i 2007 med speciale i nanosatellitter, altså de allermindste af slagsen, på størrelse med en mælkekarton eller en skotøjsæske.
Idéen var, at man ved at gøre satellitterne meget mindre også gjorde det meget billigere at sende en i omløb. Og i 2010’erne fik Gomspace heftig vækst med den opskrift. Men så ramte problemerne. Først med en kunde, der gik konkurs, og siden med en, der holdt op med at betale.
Det førte til fyringsrunder og store tab undervejs. Men det har ikke skræmt Peter Kendal Hargreaves væk.
»Jeg mener, at Gomspace var meget uheldige med den kontrakt, hvor kunden ikke ville betale. Jeg er meget glad for at kunne investere, så de kan fortsætte på trods af de tab, den kontrakt gav. Så jeg håber, at der bliver færre rystelser på deres rejse fremover,« siger han.
Problemet for et rumselskab som Gomspace er den risiko, der følger med. Derfor er der ikke mange traditionelle investorer, som skyder penge i at bygge rumraketter, satellitter og den slags, forklarer han.
»Projekter i rummet er reelt i dag blevet for milliardærer alene, for de behøver ikke at få deres investering retur. Det er risikabelt. Men gevinsterne kan blive enorme. Vi ved ikke hvordan endnu, men jeg tror bare, at der vil ske noget på det her område,« siger Peter Kendal Hargreaves.
Han er kommet i selskab med andre milliardærer som Jeff Bezos, Richard Branson og Elon Musk. Dog i mindre skala.
Mest kendt er Elon Musks satsning på SpaceX, som er blevet USA’s eneste mulighed for at flyve astronauter ud i rummet til for eksempel Den Internationale Rumstation.
Jeff Bezos har med Blue Origin udviklet en raket til rumturister. Men det har også kostet ham cirka 7 mia. kr. om året i mange år, har han tidligere fortalt.
Tilbage i 1960’erne med rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen var det regeringer, der postede milliarder i enorme pionerprojekter som at sætte en mand på månen. I dag er der ikke samme muligheder.
»I dag har staten jo ingen penge. De står med en aldrende befolkning og store udgifter til sociale ydelser, og de fleste er reelt ved at gå konkurs. Men dengang betød rumkapløbet, at man opfandt mikrochippen, som så revolutionerede hele verden. Når du er på kanten af det mulige, gør du nye opdagelser, men du ved ikke på forhånd hvad,« siger Peter Kendal Hargreaves.
Formuen, der nu kan bruges på rumprojekter, stammer fra selskabet Hargreaves Lansdown, et stort finansielt selskab i Storbritannien, der blev skabt i 1981 og børsnoteret i 2007. Her var Peter Kendal Hargreaves medstifter og frem til 2010 topchef. Ejerandelen har gjort ham til tocifret milliardær.
Derfor kan han som investor tænke langsigtet.
»Det gør mig ikke noget, hvis jeg skal vente fem eller 10 år på at se noget afkast af min investering i Gomspace. Jeg tror ikke, man kan få profit på kort tid i rumindustrien. Du er nødt til at være tålmodig,« siger han.
At der i fremtiden bliver brug for flere satellitter, er han ganske overbevist om. Elon Musk har med sit Starlink-projekt vist, at man godt kan sende over 5.000 små satellitter op og skabe et helt nyt produkt.
»Et stort antal virksomheder har allerede i dag deres egen satellit. De store landbrugsvirksomheder. Walmart har haft deres egen i mange år, så de kan se præcist, hvornår der er flest biler på parkeringspladsen ved tusindvis af deres supermarkeder,« fortæller Peter Kendal Hargreaves.
Ligesom da internettet var i sin barndom og det var svært at se, hvad det ville føre til, vil vi i fremtiden se nye måder at bruge satellitter på. Som producent af nano-satellitter er Gomspace det helt rigtige sted, mener han.
»Kunderne kommer i dag til Gomspace og beder om en satellit, der kan sådan og sådan. Så designer vi den og bygger den. Og så kan vi med tiden se, hvor der er de største kommercielle muligheder,« siger investoren.
Han kommer ikke ind med krav om store ændringer, for alle brikker i puslespillet er på plads, mener Peter Kendal Hargreaves.
»Jeg vil have dem til at fortsætte nøjagtigt, som de gør nu. Så får de forhåbentligt flere ordrer, bliver bedre og bedre og bliver en kendt satellitproducent. Jeg mener, at der er potentiale for, at Gomspace bliver en meget succesfuld virksomhed.«


