Rival er klar til at angribe Apples iPhone
Pc-producenten Lenovo har en plan klar og med Motorola under vingerne, regner man med, at den lykkedes.
Den store kinesiske pc-producent Lenovo kæmper hårdt for at ekspandere sine aktiviteter for på den måde at modvirke nedturen i det generelle pc-marked.
Derfor vil Lenovo nu øge sin satsning i mobiltelefonmarkedet, hvor koncernen vil drage fordel af sit tidligere opkøb af amerikanske Motorola.
Lenovo er verdens største pc-producent, og Levonos satsning i dette marked blev hjulpet af det tidligere opkøb af IBM’s pc division Thinkpad i 2005. Men Lenovos kerneaktiviteter er presset af en generel nedgang i pc-markedet. I 2014 købte Lenovo den amerikanske mobiltelefonproducent Motorola Mobility, som stadig er tabsgivende.
Men en det skal stoppe i 2017. Lenovo oplyser, at selskabet satser på, at mobiltelefonaktiviteternes bundlinje skal vendes til plus i 2017, og det skal ske ved en markant markedsføringssatsning i både USA og Kina.
Lenovos koncernchef Yang Yuanqing fortalte på et investormøde, at det tog flere år, at integrere opkøbte pc-aktiviteter fra IBM. Derfor må man også regne med at det kræver noget tid for at gøre det samme med Motorola-enheden.
Nedskrivning af de opkøbte Motorola-aktiviteter anser han slet ikke som en mulighed. Der skal i stedet investeres tungt i mobiltelefonenheden, konstateres det.
Apples iPhone skubbede den finske dominant Nokia af banen, og iPhone overtog førstepladsen i mobilmarkedet, men kæmper nu mod de asiatiske konkurrenter. Volumenmæssigt er Samsung blevet den største spiller på markedet med en andel på 21,4 pct. i 2015 efterfulgt af iPhone med en andel på 18,7 pct. Kinesiske Huawei er tredje størst og derefter kommer Lenovo.
IPhones kamptræk blev sat ind i marts 2016 med den amerikanske lancering af ”billig-modellen” iPhone SE, som var med til at redde regnskabet for andet kvartal. Frygten for Apples indtrængen i de billigere rækker er, at Apples loyale kunder i stedet køber de billige modeller og på den måde risikerer Apple at undergrave sin egen forretning.
Aktiefokus