Weekend

Test af stemmestyrede højttalere

Du behøver hverken fjernbetjening eller mobiltelefon for at styre disse højttalere. Du kan bare tale til dem. Vi testede tre nye højttalere med indbygget stemmestyring.

Artiklens øverste billede
Harman Kardon Citation 100, Libratone Zipp 2 og LG WK7. Foto: PR/Alt om Data

2018 var året hvor stemmestyring for alvor nåede frem til vore breddegrader. Google Assistant kom i en fuldt funktions-dygtig dansk version, mens Amazon sneg sig tøvende ind på det danske marked, med en Alexa, som kun snakker engelsk.
Gældende for begge assistenter er, at de kan integreres i produkter fra andre leverandører, så lige nu ser vi et væld af stemmestyrede højttalere dukke op i butikkerne. Vi kiggede nærmere på tre aktuelle modeller.

Styr hele hjemmet

En digital assistent i højttalere har først og fremmest den funktion, at du kan stemmestyre musikken. Som bonus kommer din højttaler samtidig til at fungere som en hub til dit smarte hjem. Har du eksempelvis smarte elpærer, termostater eller andre produkter, der understøtter den digitale assistent, kan du styre dem ved at tale til højttaleren. Samtidig er der mulighed for at oprette alarmer, kalenderaftaler og indkøbslister samt få trafikmeldinger, vejrudsigter og meget andet læst op af assistenten.

Google Assistant og Amazon Alexa er imidlertid forskellige i måden de forbindes til din højttaler og integreres med dine øvrige produkter og tjenester på. Hvor Google har skabt et komplet univers, hvorfra alt kontrolleres, fungerer Alexa mere som et selvstændigt add-on, der primært har med stemmestyringen at gøre.

Se også: Nu kan du tale til din plæneklipper

De to højttalere med Google Assistant, Citation 100 og WK7, behøver derfor ikke deres egen app. Hele opsætningen kan klares via Google Home-appen, som finder højttalerne så snart du har tændt dem, kobler dem på nettet og fører dig igennem opsætningen, hvor du blandt andet kan tilføje dine musiktjenester, hvis du ikke allerede har gjort dette.

Du vælger også, hvor i huset de er placeret, og har du flere højttalere vil du være i stand til at skabe et multirumssetup, så højttalerne kan spille enkeltvis eller samlet. Højttalerne behøver ikke at være af samme slags eller mærke. De to, vi testede fra Harman Kardon og LG, kan snildt indgå i et fælles setup.

Med Alexa, som Zipp 2 er forsynet med, skal konfigurationen gå gennem Libratones app, før du kan klare resten i Alexa-appen. Her kan du tilføje skills som eksempelvis opkobling til dine musiktjenester. Muligheden for at gruppere enheder og lave multirumssetup findes faktisk også hos Alexa, men er ikke tilgængeligt for danskerne endnu.

Sammenkobling med andre højttalere kan dog godt lade sig gøre, men kun hvis der er tale om andre Libratone-højttalere, da det sker via producentens eget lukkede SoundSpace-system.

Hold tungen lige i munden

For at aktivere stemmestyringen er det enten at sige “Hey Google …”, eller i Libratones tilfælde klikke på højttaler-ikonet, efter-fulgt af din kommando. Sig eksempelvis “… spil Jimi Hendrix på Spotify” eller på Libratone “… play Jimi Hendrix on Spotify”. Så spiller højttaleren noget med Jimi Hendrix.

Det kunne også være en særlig sang, plade eller en radiokanal, men så snart det bliver meget specifikt, som en bestemt sang, med en bestemt kunstner fra en bestemt plade, skal man holde tungen lige i munden for ikke at kløjs i sætningen undervejs.

Se også: Harman Kardon Citation 300: Gennemført stemmestyret højttaler

For selvom de to assistenter er gode til at tyde, hvad der bliver sagt og bærer over med småfejl, så skal ordene falde ret præcist, for at kommandoen går igennem. Har man tyk dansk accent, bliver det ikke nemmere på Alexa, som også har svært at forstå danske kunstnernavne og titler.

En fordel ved Alexa er dog, at den ud over Spotify også understøtter Tidal, vores foretrukne musiktjeneste. Google Assistant understøtter kun Spotify og YouTube Music Premium på nuværende tidspunkt.

Der er touchbetjening i toppen af højttalerne. I Libratones tilfælde et lettere avanceret interface, hvor du styrer volumen ved at dreje i en cirkel, starter og stopper musikken ved at trykke på fuglen og får adgang til yderligere funktioner ved at holde en finger nede og røre et af ikonerne ude i siden. Der hører også en veludviklet app med til Zipp 2, hvor der er mulighed for lydjustering og andet. Til LG-højttaleren er der også en app, men den er meget skrabet.

Kontrollér fra tjenesterne

En dedikeret app er dog heller ikke et must, for du kan streame til højttalerne og styre musikken direkte fra dine musiktjenester. WK7 og Citation 100 har indbygget Chromecast, som fungerer med både Android og iOS, mens Libratone kører med AirPlay 2, som desværre kun fungerer med iOS. Her kan du så i stedet vælge at bruge Libratone-appen, som også kan integrere dine musiktjenester.

Libratone giver mulighed for at kalibrere lyden efter det rum, den står i. En ret fin funktion, da det er de færreste rum, der ikke påvirker lyden i den ene eller den anden retning. Højttaleren leverer en klar og deltaljeret gengivelse, men har ikke helt samme fylde i lyden som de to andre.

Lyden er størst hos Harman Kardon, som da også fysisk set er den største højttaler. Her er plads til både den dybe bund, detaljerne i toppen og en imponerende volumen. LG følger dog rigtig godt med. Selvom WK7 ikke er helt så stor, ligger den faktisk meget tæt op ad Citation 100 i lydprofil.

Se også: Ny hårdfør mobil fra Cat med Google Assistant

Libratone ligger midt mellem de to i størrelse og har samme cylinderformede design. Ligesom Harman Kardon-højttaleren er den beklædt med stof, dog her med mulighed for at lyne det af, hvis man vil skifte farve. Det er en lækker og veldesignet højttaler, hvor der er tænkt over deltajerne. En anelse mere moderne og ungdommelig end Harman Kardons, som dog med sit grålige look og høje kvalitetsfornemmelse er den mest stilsikre af de tre. WK7 er ren no-nonse med sit simple sorte metallook.

Assistenten afgør slaget

Libratone har en læderstrop i siden, og den lægger op til, at du tager højttaleren med dig. Der er da også indbygget batteri, så den kan spille løs i 12 timer uden at være koblet i en stikkontakt.

Der er desuden indbygget Bluetooth, så du kan tilkoble din smartphone uden at være koblet på et Wi-Fi-netværk. Det giver noget frihed.

Zipp 2 er således den mest alsidige af de tre højttalere. Her får du både en netværksopkoblet højttaler med et vis multirumspotentiale og en bærbar Bluetooth-højttaler. Lyden er glimrende og designet raffineret.

Desværre svigter Zipp 2 som stemmestyret højttaler, i hvert fald for os danskere, der fortsat må døje med lidt kommunikationsbesvær, når det gælder Alexa. At Libratone har valgt AirPlay 2 i stedet for den bredere understøttede Chromecast begrænser også mulighederne for Android-brugerne.

I funktionalitet og betjening ligger de to højttalere fra Harman Kardon og LG meget tæt op ad hinanden. At stemmestyring og integration i dit hjemmenetværk foregår via Google Home giver en meget ensartet bruger-oplevelse. Til gengæld fungerer det rigtig godt og gør integrationen af andre produkter og tjenester nem.

Lydmæssigt ligger de to højttalere også ret tæt op ad hinanden. Dog er der mere overskud i Citation 100.

Den løber derfor med sejren, men med den lidt billigere WK7 lige i hælene som bedste køb.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.