Weekend

På Tværs: »Jeg er den nye Superman hos Unilever«

Satire - uge 46: Nils Smedegaard Andersen kan flyve, efter han er blevet bestyrelsesformand for Unilever, og i Østeuropa stiger lønnen hurtigere, end virksomhederne kan nå at flytte arbejdspladserne igen. På ølfronten piftede Carlsberg bolden efter 32 år som sponsor af fodbold-EM.

Smedegaard på toppen

I nogle år blev det lidt hånende hævdet, at danske direktører ikke rigtig kunne klare sig uden for Danmarks grænser. Måske knap nok indenfor landets grænser, hvor det er væltet ind med især hollændere og svenskere. Det er selvfølgelig løgn. Med udnævnelsen af Nils Smedegaard Andersen som bestyrelsesformand for Unilever bliver det ikke meget større. Den tidligere topchef i Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk bliver formand for en af verdens største koncerner inden for et bredt spektrum af forbrugsvarer. Det er ubetinget den største internationale post, en erhvervsdansker har siddet på. Vi har Kasper Rørsted som chef for Adidas, Kåre Schultz for Teva og Jim Hagemann Snabe som bestyrelsesformand for Siemens. Tilbage i fortiden var Jan Leschly vores største navn som topchef for SmithKline Beecham. For alle de håbefulde yngre mennesker på CBS og MBA-uddannelserne er der noget at stræbe efter. Men Nils Smedegaards nye post bliver svær at overtrumfe...

BRANCHENYT
Læs også