Weekend

Coronakrisen har ramt vejrudsigten

Da en stor del af verdens fly under coronakrisen stod parkeret på jorden, manglede vejrinstitutterne pludselig en masse vigtige vejrdata til deres vejrudsigter. Derfor er vejrudsigterne blevet mere upræcise.

Mange brokker sig over vejrudsigten, uanset om det regner for lidt eller for meget, eller vinden opfører sig helt anderledes, end der stod i vejrudsigten. Men måske har der de seneste måneder været lidt mere grund til at skælde ud.

Hvis folk brokker sig over, at vejrudsigten er blevet dårligere under covid-19, så er det faktisk rigtigt.

Martin Stendel, klimaforsker, DMI

Hos DMI er vejr- og klimafolk i hvert fald ikke i tvivl:

»Hvis folk brokker sig over, at vejrudsigten er blevet dårligere under covid-19, så er det faktisk rigtigt,« forklarer klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

»13 pct. af alle vejrdata i verden kommer fra fly, så når to tredjedele af alle fly i Europa pludselig bliver stående på jorden, forringer det vores muligheder for at lave vejrprognoser,« lyder det.

Med kun en tredjedel af de data, der normalt tikker ind hos vejrfolkene fra de fly, der drøner rundt i luften over vores hoveder, forringer det vejrudsigten på en måde, så almindelige mennesker godt kan mærke det, vurderer Martin Stendel.

Hans umiddelbare skøn er, at vejrprognoserne er blevet ca. 10 pct. mere upræcise under coronakrisen.

Hos FN’s meteorologiske organisation, WMO, er Lars Peter Riishøjgaard, der er én af organisationens direktører, ikke i tvivl om, at flyene spiller en stor rolle i forhold til eksperternes viden om vejret og klimaet på kloden.

»De data, vi løbende henter fra flyene, er meget vigtige. Når vi hos os laver en hitliste over de vigtigste observationer, havner flyene altid i topfem,« forklarer Lars Peter Riishøjgaard.

Han understreger samtidig, at de mange vejrdata, man får fra flyselskaberne, ikke bliver fremstillet for meteorologernes eller klimafolkenes skyld.

Skete også i 2010

»Det er noget, de gør for deres egen skyld. Det betyder til gengæld, at vi kan miste disse data fra den ene dag til den anden. Og når covid-19 rammer os – som det er sket i år – er de væk. Det samme skete i øvrigt, da en askesky over Island i 2010 lammede dele af flytrafikken over Europa. Det viser, at det er en meget risikabel strategi kun at bruge observationer fra fly. Derfor skal man være forsigtig,« siger Lars Peter Riishøjgaard med henvisning til, at der i dag bliver foretaget færre vejrobservationer end tidligere. Bl.a. fordi der efter Den Kolde Krigs afslutning er blevet skåret ned på antallet af vejrstationer.

Det særlige med fly og vejrobservationer er, at flyene bevæger sig rundt højt oppe i den øvre troposfære, hvor bl.a. jetstrømmen befinder sig, den jetstrøm, der har stor –og formentlig voksende – betydning for vejret i vores del af verden. Jetstrømmen menes bl.a. at have betydning for de mange lavtryk, der normalt præger vejret i Danmark og giver masser af blæst og regn ikke mindst her om efteråret.

Jetstrømmen er en kraftig vestenvind, der bevæger sig i 6-15 kilometers højde med en fart på op til flere 100 km/t. Siden 1979 menes den nordligste jetstrøm at være blevet svagere på grund af klimaforandringerne.

Vejrsonder kan også bruges

Oppe i troposfæren er der ikke ret mange andre muligheder for at hente vejrinformationer, medmindre man sender særlige vejrsonder op for at hente data, men vejrsonder er kostbare og bruges derfor ikke så ofte, forklarer eksperter.

Flyene henter data om vind, temperatur og luftfugtighed og sender under flyveturen med jævne mellemrum under hele flyveturen data til særlige datacentre nede på jorden.

Selv om der er kommet flere fly i luften i løbet af de seneste uger og måneder, så meddeler Københavns Lufthavn, at antallet af afgange stadig ligger langt under antallet i 2019. I april var der i år 732 afgange fra lufthavnen mod 10.726 sidste år. I september i år var antallet af afgange steget til 4.184 mod 11.923 i 2019, men stadig en forskel på -65 pct.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

BRANCHENYT
Læs også